Псалтирь 120

1 Ко Господу, внегда скорбети ми, воззвах, и услыша мя.

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

2 Господи, избави душу мою от устен неправедных и от языка льстива.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

3 Что дастся тебе, или что приложится тебе к языку льстиву?

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

4 Стрелы сильнаго изощрены, со угльми пустынными.

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

5 Увы мне, яко пришелствие мое продолжися, вселихся с селении Кидарскими:

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

6 много пришелствова душа моя: с ненавидящими мира бех мирен:

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

7 егда глаголах им, боряху мя туне.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!