Книга Иова 32
1 И умолча Иов словесы. Умолчаша же и трие друзие его ктому пререковати Иову, бе бо Иов праведен пред ними.
Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
2 Разгневася же Елиус сын Варахиилев Вузитянин, от ужичества Арамска Авситидийския страны, разгневася же на Иова зело, занеже нарече себе праведна пред Богом,
blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
3 и на триех же другов разгневася зело, яко не возмогоша отвещати противу Иову и судиша его быти нечестива.
og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
4 Елиус же терпяше дати ответ Иову, яко старейшии его суть деньми (друзие его).
Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
5 И виде Елиус, яко несть ответа во устех триех мужей, и возярися гневом своим.
men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
6 Отвещав же Елиус сын Варахиилев Вузитянин, рече: юнейший убо есмь леты, вы же есте старейшии: темже молчах, убоявся возвестити вам хитрость мою:
og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
7 рех же: время есть глаголющее, и во мнозех летех ведят премудрость,
jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"
8 но дух есть в человецех, дыхание же Вседержителево есть научающее:
Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;
9 не многолетнии суть премудри, ниже старии ведят суд:
de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
10 темже рех: послушайте мене, и возвещу вам, яже вем, внушите глаголы моя:
derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!
11 реку бо вам послушающым, дондеже испытаете словеса, и даже вас уразумею,
Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
12 и се, не бе Иова обличаяй, отвещаяй противно глаголом его от вас:
jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.
13 да не речете: обретохом премудрость, Господеви приложившеся:
Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"
14 человеку же попустисте глаголати таковая словеса:
Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
15 ужаснушася, не отвещаша ктому, обетшаша от них словеса:
De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
16 терпех, не глаголах бо, яко сташа, не отвещаша, яко да отвещаю и аз часть.
Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?
17 Отвеща же Елиус, глаголя:
Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!
18 паки возглаголю, исполнен бо есмь словес: убивает бо мя дух чрева:
Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;
19 чрево же мое яко мех мста вряща завязан, или якоже мех коваческий расторгнутый:
som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
20 возглаголю, да почию, отверз уста:
tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.
21 человека бо не постыждуся, но ниже бреннаго посрамлюся:
Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22 не вем бо чудитися лицу: аще же ни, то и мене молие изядят.
thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
