Книга Иова 10
1 Труждаюся душею моею, стеня испущу на мя глаголы моя, возглаголю горестию души моея одержимь
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 и реку ко Господеви: не учи мя нечествовати, и почто ми сице судил еси?
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 Или добро Ти есть, аще вознеправдую, яко презрел еси дела руку Твоею, совету же нечестивых внял еси?
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
4 Или якоже человек видит, видиши? Или якоже зрит человек, узриши?
Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 Или житие Твое человеческо есть? Или лета Твоя яко дние мужа?
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
6 Яко истязал еси беззаконие мое и грехи моя изследил еси.
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 Веси бо, яко не нечествовах: но кто есть изимаяй из руку Твоею?
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
8 Руце Твои сотвористе мя и создасте мя: потом же преложив, поразил мя еси.
Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Помяни, яко брение мя создал еси, в землю же паки возвращаеши мя.
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Или не якоже млеко измелзил мя еси, усырил же мя еси равно сыру?
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 Кожею же и плотию мя облекл еси, костьми же и жилами сшил мя еси:
iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 живот же и милость положил еси у мене, посещение же Твое сохрани мой дух.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
13 Сия имеяй в Тебе, вем, яко вся можеши, и невозможно Тебе ничтоже.
og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 Аще бо согрешу, храниши мя, от беззакония же не безвинна мя сотворил еси.
Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Аще бо нечестив буду, люте мне, аще же буду праведен, не могу возникнути: исполнен бо есмь безчестия,
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 ловимь бо есмь аки лев на убиение: паки же преложив, люте убиваеши мя.
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 Обновляяй на мя испытание мое, гнева бо великаго на мя употребил еси и навел еси на мя искушения.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 Почто убо мя из чрева извел еси, и не умрох, око же мене не видело бы,
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
19 и бых бы аки не был? Почто убо из чрева во гроб не снидох?
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 Или не мало есть время жизни моея? Остави мене почити мало,
Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 прежде даже отиду, отнюдуже не возвращуся, в землю темну и мрачну,
før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 в землю тмы вечныя, идеже несть света, ниже видети живота человеческаго.
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
