Zebur 82

1 Asaf yazghan küy: — Xuda Öz ilahiy mejliside turup riyasetchilik qilidu, U ilahlar arisida höküm chiqiridu;

En Salme af Asaf. Gud staar frem i Guders Forsamling, midt iblandt Guder holder han Dom:

2 — Qachan’ghiche siler naheq höküm chiqirisiler, Qachan’ghiche rezillerge yüz-xatire qilisiler? (Sélah)

»Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? (Sela)

3 Gadaylar we yétim-yésirlarning dewasini soranglar, Ézilgenler hem hajetmenlerge adaletni körsitinglar;

Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;

4 Miskinler hem namratlarni qutquzunglar, Ularni rezillerning changgilidin azad qilinglar!

red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Haand!

5 Ular bularni bilmey we chüshenmey zulmette kézip yürmekte, Shunga yerning ulliri tewrenmekte.

Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.

6 Men éyttim: — «Siler ilahlarsiler, Hemminglar Hemmidin Aliy Bolghuchining oghulliri siler;

Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;

7 Shundaq bolsimu siler insan’gha oxshash ölisiler, Herqandaq emir-begke oxshashla yiqilisiler».

dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!«

8 — Turghin, i Xuda, yer-yüzini soraq qilghaysen! Chünki Sen barliq ellerge waris bolghuchisen!

Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene faar du til Arv!