Zebur 81
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup «Gittif»ta chélinsun dep, Asaf yazghan küy: — Küch-quwwitimiz bolghan Xudagha küy éytip yangritinglar, Yaqupning Xudasigha shadlinip tentene qilinglar!
Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
2 Naxshini yangritip, dapni élip, Yéqimliq chiltar hem rawabni chélinglar!
Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
3 Yéngi ayda, belgilen’gen waqitta, Bayram-héyt künimizde naghra-sunay chélinglar!
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
4 Chünki bu Israil üchün békitilgen belgilime, Yaqupning Xudasining bir permanidur.
stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
5 U Misir zéminida yürüsh qilghanlirida, (Shu yerde biz chüshenmeydighan bir tilni anglap yürettuq) U buni Yüsüpke guwah qilip berdi;
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
6 — «Uning mürisini yüktin saqit qildim, Uning qoli séwet kötürüshtin azad boldi;
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
7 Qistaqchiliqta nida qilding, Men séni azad qildim; Güldürmama chiqqan mexpiy jaydin sanga jawab berdim; «Meribah» suliri boyida séni sinidim». (Sélah)
»Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
8 — «Tingsha, xelqim, Men séni guwahlar bilen agahlandurmen; I Israil, Manga qulaq salsang idi!
I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
9 Arangda yat ilah bolmisun, Yat eldiki ilahqa bash egmigin!
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
10 Séni Misirdin élip chiqqan Perwerdigar Xudayingdurmen; Aghzingni yoghan ach, Men uni toldurimen.
En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
11 — Biraq xelqim sadayimgha qulaq salmidi, Israilning Manga baghlan’ghusi yoq idi;
Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
12 Shunga Men ularni öz tersaliqigha qoyuwettim; Ular öz meslihetliri bilen méngiwéretti.
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
13 — Ah, Méning xelqim Manga qulaq salsa idi! Israil Méning yollirimda yürse idi!
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
14 Ularning düshmenlirini tézla égildürer idim, Qolumni reqiblirige burap, ularni basar idim.
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
15 Perwerdigargha nepretlen’güchiler Uning aldida zeipliship boysunar idi; Ularning shu axiriti menggüge bolatti;
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
16 Sanga ash-bughdayning eng ésilini yégüzer idim, Berheq, qoram tashtin hesel aqquzup séni qandurar idim».
Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«
