Masese 14
1 Mwasi ya bwanya atongaka ndako na ye, kasi mwasi oyo azangi mayele abukaka yango na maboko na ye moko.
Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
2 Moto oyo atambolaka alima atosaka Yawe, kasi moto oyo nzela na ye etengama-tengama atiolaka Ye.
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
3 Kati na monoko ya moto oyo azangi mayele, ezalaka na nzete ya lolendo, kasi bibebu ya moto ya bwanya ebatelaka ye.
I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
4 Esika oyo ezalaka na ngombe te, elielo mpe ezalaka na eloko te, pamba te ezali makasi ya bangombe nde epesaka bomengo.
Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 Motatoli ya sembo akosaka te, kasi motatoli ya mabe alobaka lokuta.
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 Motioli alukaka bwanya mpe azwaka yango te, kasi boyebi eyaka na pete epai na moto ya mayele.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 Zala mosika ya zoba, pamba te okotikala kozwa boyebi te na bibebu na ye.
Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 Bwanya ya moto ya mayele esosolisaka ye nzela na ye, kasi bozoba ya bato oyo bazangi mayele: lokuta.
Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
9 Bazoba balingaka te kosenga bolimbisi, kasi ngolu na Nzambe ezalaka kati na bato ya sembo.
Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
10 Motema eyebaka pasi na yango moko, moko te akoki kokabola na yango esengo.
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 Ndako ya moto mabe ekobukana, kasi ndako ya kapo ya bayengebene ekofuluka.
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
12 Nzela mosusu emonanaka sembo na miso ya bato, nzokande, na suka, ememaka na kufa.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
13 Ezala kati na koseka, motema ekoki kozala na mawa, mpe esengo ekoki kosuka na mawa.
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 Bato oyo batambolaka na boyengebene te bakozwa lifuti kolanda misala na bango, kasi moto ya sembo mpe akozwa lifuti kolanda misala na ye.
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 Moto oyo azangi mayele andimaka makambo nyonso oyo balobaka, kasi moto ya mayele atambolaka na bokebi.
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 Moto ya bwanya abangaka mabe mpe akimaka yango, kasi zoba atombokaka, na elikya nyonso.
Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
17 Moto oyo asilikaka noki asalaka makambo ya bozoba, mpe bayinaka moto ya mayele mabe.
Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 Bato oyo bazangi mayele bazwaka bozoba lokola libula, kasi bato ya mayele bazwaka boyebi lokola motole.
De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 Bato mabe bakofukama liboso ya bato ya malamu, bato ya mitema mabe bakofukama na ekuke ya bato ya sembo.
Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
20 Mobola ayinamaka ata epai na moninga na ye moko, kasi mozwi azalaka na baninga ebele.
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 Moto oyo atiolaka moninga na ye asalaka lisumu, kasi esengo na moto oyo asalaka bato bakelela bolamu.
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 Boni, bato oyo babongisaka kosala mabe bazali na libunga te? Kasi boboto mpe solo ezali epai ya bato oyo babongisaka kosala bolamu.
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
23 Mosala nyonso epesaka litomba, kasi maloba ya pamba ememaka na bobola.
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 Bozwi ya bato ya bwanya ezalaka lokola motole na bango, kasi bozoba ya bato oyo bazangi mayele ezalaka lokola liboma.
De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
25 Motatoli oyo alobaka solo abikisaka bato ebele, kasi motatoli ya mabe alobaka lokuta.
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 Moto oyo atosaka Yawe akomaka na kondima makasi, mpe bana na ye bakozwa ekimelo.
Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 Kotosa Yawe ezali etima ya bomoi, ekangolaka na mitambo ya kufa.
HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
28 Kozala na bato ebele epesaka mokonzi lokumu, kasi mokonzi akweyaka soki azali na bato te.
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
29 Moto oyo asilikaka noki te azalaka mayele, kasi moto oyo akangaka motema te abimisaka bozoba na ye.
Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
30 Motema oyo ezali na kimia epesaka bomoi na nzoto, kasi bilulela epolisaka mikuwa.
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 Moto oyo anyokolaka mobola atiolaka Mokeli ya mobola yango, kasi moto oyo asalelaka moto akelela bolamu apesaka Ye lokumu.
At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 Babenganaka moto mabe mpo na mabe na ye, kasi moto ya sembo awumelaka na elikya kino ata na kufa.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 Bwanya ewumelaka kati na motema ya moto oyo azali na bososoli; kasi boni, ekoyebana solo kati na bazoba?
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
34 Bosembo etombolaka ekolo, kasi lisumu ememelaka bato soni.
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 Mokonzi asepelaka na mosali ya bwanya, kasi mosali oyo ayokisaka ye soni apelisaka kanda na ye.
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
