< Sams-Zgame 92 >
1 Ra Anumzamoka susu huno humusema hugante zamo'a knare'zantfa hu'neanki'na, Marerisa Anumzamoka zagame hu'na kagi'a ahentesga hugahue.
Ein salme, ein song til kviledagen. Det er godt å prisa Herren, og å syngja ditt namn lov, du Høgste,
2 Anumzamoka maka zupama tagri'ma kavesirantenka knare'ma hunerantana zankura nanterana huama nehu'na, maka zupama kage'ma kaninorantana zankura kinaga huama nehu'na,
å kunngjera di miskunn um morgonen og din truskap um næterne,
3 Laeriema nehaza zavenareti'ene, hapureti'ene zavena nehe'na, zagamera hu'na kagia ahentesga hugahue.
med tistrengs-cither og med harpa, med tankefullt spel på cither.
4 Ra Anumzamoka Kagrama eri'nana eri'zanu nazeri muse hankena, Kagrama kazanu'ma tro hunka eri fore'ma hu'nana zankura zagamera hu'na musena nehue.
For du hev gledt meg, Herre, med ditt verk, og eg vil fegnast yver det dine hender hev gjort.
5 Ra Anumzamoka kagra ra eri'za eri'nanankino, Kagri antahi'zamo'a rankrerfa huno amefenkame tami'ne.
Kor store dine gjerningar er, Herre! Ovdjupe er dine tankar.
6 Antahintahima oma'ne vahe'mo'a ana zana keamara nosigeno, neginagima nehia vahe'mo'a ana zana antahiamara nosie.
Ein uvitug mann kjenner ikkje til det, og ein dåre skynar det ikkje.
7 Havi avu'ava zama nehaza vahe'mo'za, trazamo rehakarufeno mareriaza hu'za nehagesage'za, kefo avu'ava zama nehaza vahe'mo'za amosrema ahenteaza hu'za makazana antegahazanagi, kagra zamahe fanene hugahane.
Når dei ugudlege grønkar som gras, og alle illgjerningsmenner blømer, so er det til deira tyning til æveleg tid.
8 Na'ankure Ra Anumzamoka kagi'a ahentesga hu vava hu'za vugahaze.
Men du, Herre, er høg i all æva.
9 Ra Anumzamoka kagri ha' vahe'mo'za tamagerfa hu'za fanane nehanage'za, havi zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'za miko panani hu'za ufre efre hugahaze.
For sjå dine fiendar, Herre - for sjå, dine fiendar skal forgangast, alle illgjerningsmenner vert spreidde.
10 Hianagi afi bulimakaomofo pazivemo'ma hankavematiaza hunka, nagrira nazeri hankave ti'nane. Ana nehunka kasefa masavereti taginka nanuntera frenantanke'na musena hu'noe.
Du lyfter upp mitt horn som hornet til villuksen, frisk olje er rent yver meg.
11 Nagra navufinti nezmagoge'za ha' vahenimo'za evu neramizageno, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama, ha'ma renenantaza vahe'ma, ha'ma huzmagaterazageno zavi krafama haza zana antahi'noe.
Og mitt auga skal sjå med lyst på mine fiendar, og øyro mine høyra um dei vonde som stend upp imot meg.
12 Hianagi fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za, tofe zafamo knare zantfa huno hageno mareriankna nehu'za, sida zafamo Lebanoni mopafi hageno tretre huno mareriankna hugahaze.
Den rettferdige skal renna upp som palmetreet, som ceder på Libanon skal han veksa.
13 Zamagra Ra Anumzamofo nompi hankre'naza zafagna nehu'za, tagri Anumzamofo kumapina zamagra knare'zantfa hu'za tretre hu'za hagegahaze.
Dei er planta i Herrens hus og skal grønka i Guds fyregardar.
14 Fatgo vahe'mo'za tavava ozafa regahazanagi raga renente'za, zafa asi'namo tretre huno kasefa kasefa nehiaza hu'za manigahaze.
Endå i høg alder skyt dei friske renningar, dei er groande og grønkande
15 Ana vahe'mo'za huama hu'za, Ra Anumzamo'a fatgo avu'ava'za nehia nekino, Agra hankave havetia mani'neankino Agripina havi avu'ava zana omne'ne hu'za hugahaze.
til å forkynna at Herren er rettvis, han, mitt berg, og at det ingen urett er i honom.