< Sams-Zgame 94 >

1 Ra Anumzamoka kagri'ma ha'ma renegantaza vahera, kagra nona hunka zamazeri haviza nehana Anumza mani'nane. Ana hu'nananki krimpa ahe'zana eriama huge'za keho.
Herre, du hemns Gud, du hemns Gud, syn deg i herlegdom!
2 Ama mopafima mani'ne'za zamavufaga rama nehaza vahera, otinka keaga huzmantenka refko hunezmantenka mizana zamio.
Statt upp, du domar yver jordi, lat dei ovmodige få lika for si gjerning!
3 Ra Anumzamoka nama'agna kefo zamavu zamava'ma nehaza vahe'mokizmia zamatre'nanke'za musena huza maniza egahaze? Nama'a knazami me'ne?
Kor lenge skal ugudlege, Herre, kor lenge skal ugudlege fegnast?
4 Nama'a zupa kefo zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'za havigea nehu'za, kefo avu'ava'ma nehaza nama'a zupa zamavufaga erisga hu nanekea nehaze?
Dei gøyser or seg og fører skamlaus tale; dei skrøyter, alle ugjerningsmenner.
5 Ra Anumzamoka ana vahe'mo'za kagri vahera zamare hapa'neti'za, Nagri vaherema hunka erisantima hare'nana vahera zamazeri haviza nehaze.
Ditt folk, Herre, krasar dei, og din arv plågar dei.
6 Ana vahe'mo'za kento a'nene megusa mofavre nagara zamahe nefri'za, ru mopareti'ma tagri mopafima emani'naza vahe'enena zamahe nefrize.
Enkja og den framande slær dei i hel, og dei myrder dei farlause.
7 Ana vahe'mo'za hu'za Ra Anumzamo'a avua norage hu'za nehu'za, Jekopu naga'mo'za tagrama hu'na zantera Ra Anumzamo'a avua anteno norage hu'za nehaze.
Og dei segjer: «Herren ser ikkje, og Jakobs Gud merkar det ikkje.»
8 Tamagra neginagi nehuta keontahi vahe mani'nazanki kama antahiho, ina zupa ama' antahi'zana erigahaze?
Merka då, de uvituge i folket! Og de vitlause, når vil de taka til vitet?
9 Vahe'motama tagesama tro hunte'nea Anumzamofona agesa ankani re'nefi? Vahe'mota tavuragama tro hunte'nea Anumzamofona, avua asuhu'nefi?
Han som hev sett inn øyra, skulde han ikkje høyra? Han som hev laga til auga, skulde han ikkje sjå?
10 Ama mopafi vahe'ma knama zamino zamazeri fatgoma nehia Anumzamo'a, zamavumrora anteno zamazeri fatgoa osugahifi? Ama mopafi vahe'ma rempi hunezamia Anumzamo'a antahi'zankura atupa hu'nefi?
Han som tuktar heidningar, skulde han ikkje refsa, han som gjev menneski kunnskap?
11 Ra Anumzamo'a vahe'mokizmi antahi'zama keno antahino'ma hiana, ana antahintahizmimo'a amnezankna huno zahoma huhu hutreankna hu'ne.
Herren kjenner mannsens tankar, at dei er fåfengd.
12 Ra Anumzamokama azeri fatgoma nehunka kasege ka'afinti'ma rempima hunemina vahe'mo'a asomu erigahie.
Sæl er den mann som du, Herre, tuktar, og som du gjev lærdom or lovi di,
13 Ana vahemo'ma knafima unefregenka, kegava hunentenka arimpa fru neminka, kefo avu'ava'ma nehia vahe'mofo keria Anumzamoka kagra kafintenenka azerigahane.
til å gjeve honom ro for vonde dagar, til dess det vert grave ei grav for den ugudlege.
14 Na'ankure Ra Anumzamo'a vahe'a amefira hunozamino, nagri nagare huno huhampari zamante'nea vahe'agino ozamatregahie.
For ikkje støyter Herren burt sitt folk, og arven sin forlet han ikkje.
15 Keagama refko'ma hanazana, fatgo avu'ava zante nege'za refko hugahaze. Ana nehanage'za fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama nege'za amage antegahaze.
For domen skal venda um att til rettferd, og alle ærlege i hjarta skal halda med honom.
16 Hagi kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama nazeri havizama nehanageno'a, iza nagritega anteno nagura nevazino, havi avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama nazeri haviza hu'zama nehanageno'a naza hugahie?
Kven stend upp for meg imot dei vonde? Kven stig fram for meg mot deim som gjer urett?
17 Hagi Ra Anumzamo'ma naza osiresina, nagra ko fri'na keonke zamofo agasasankema omne fri vahe kumapi umanusine.
Dersom ikkje Herren var mi hjelp, so vilde sjæli mi snart bu i stilla.
18 Nagrama hu'na regarari'na umasoema hugenka, Ra Anumzamoka vagaore kavesi zanteti knare hunantenka nazerisga hu'nane.
Når eg segjer: «Foten min er ustød, då held di miskunn meg uppe, Herre.»
19 Narimpagna zamo'ma nazeri havizama hunaku'ma nehigenka, Kagra nazeri fru hunka nazeri hankavetinke'na, muse hu'noe.
Når det kjem mange tunge tankar i mitt hjarta, då huggar dine trøystarord mi sjæl.
20 Fatgo avu'ava zama nosu'za, havi kasegema nente'za, vahe'ma zamaza hazage'zama kumi'ma nehaza kva vahe'mo'za Kagranena taragote'za nomanize.
Er vel tynings-domstolen i samlag med deg, der dei lagar urett i hop til rett?
21 Ana vahe'mo'za magopi atru hu'za kea anakite'za, fatgo avu'ava zama nehaza vahera zamahe frikea hu'za kna nezami'za, ke'zami omane vahera zamahe frinaku nehaze.
Dei flokkar seg i hop mot sjæli åt den rettferdige, og dei fordømer uskuldigt blod.
22 Hianagi Ra Anumzamo'a nagri vihuni'agino kegava hunantegahie. Anumzanimo'a nagrama frakinua havega mani'ne.
Då vert Herren ei borg for meg, og min Gud vert eit berg som eg flyr til.
23 Kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama hu'naza kumira erino zamagri zamagumpi nenteno, ana kumi zamigu huno zamazeri havizana hugahie. Ra Anumzana tagri Anumzamo ana vahera zamazeri havizana hugahie.
Og han let deira urett koma attende yver deim, og for deira vondskap skal han gjera ende på deim, ja, Herren, vår Gud, skal gjera ende på deim.

< Sams-Zgame 94 >