Sams-Zgame 91
1 Hagi iza'o marerisa Anumzamofo hankavefima ome frakino manisia vahera, Hankavenentake Anumzamo refitentenigeno ana tonapinka manigahie.
Den som sit i gøymsla hjå den Høgste, den som bur i skuggen hjå den Allmegtige,
2 Hagi nagra Ra Anumzamofonkura amanage hu'na huama hugahue. Ra Anumzamo'a nagrama frakisanua kuma'ene, nagu'vazisania kuma mani'neno, nagri Anumza mani'neanki'na agrite namentintia hugahue.
han segjer til Herren: «Mi livd og mi borg, min Gud som eg set mi lit til.»
3 Na'ankure Anumzamo'a kva hugante'neankino, katre'nigeno vahe'mo'zama krifuma anaginte'naza krifumo'a kaze'orisigeno, vahe'ma ahe nefria krimo'a kazeri havizana osugahie.
For han frelser deg frå snara til fuglefangaren, frå tynande sott.
4 Ageko'nafi kavre frakinkenka mani'nesnankeno, agekona'anu refitegantegahie. Anumzamofona vagaore huvempa ke'amo'a, hankone hankave vihugna hu'neankino kegava hugahie.
Med sine fjører løyner han deg, og under hans vengjer finn du livd; skjold og vern er hans truskap.
5 Kenage'ma kamano vazi'zama fore'ma hania zankura korora osuo. Ana nehunka masare'ma kevemo'ma ame huno eno kazeri havizama huzanku'enena korora osuo.
Du skal ikkje ræddast for skræmsl um natti, for pil som flyg um dagen,
6 Ana zanke hunka kenage'ma rankrima esania zanku'enena korora nosunka, hazenke zamo'ma eno masare'ma eme kazeri haviza hunaku'ma hania zanku'enena korora osuo.
for pest som fer fram i myrker, for sott som tyner um middagen.
7 Hagi kagri tva'ontera 1tauseni'a vahe nefrisanigeno, kazantamaga kaziga 10 tauseni'a vahe frigahaze. Hianagi ana zamo'a kagritera erava'o osugahie.
Um tusund fell attmed sida di, og ti tusund attmed di høgre hand, so skal det ikkje nå til deg.
8 Kagra kavufinti negesnankeno, havi zamavu zamava'ma hu'naza vahera Anumzamo'a zamazeri haviza hugahie.
Du skal berre skoda det med augo dine, og sjå korleis dei ugudlege fær si løn.
9 Hagi kagra Ra Anumzamofoma fraki kumaka'a eri nesenka, Marerisa Anumzamofoma, kagu'vazi kumaka'ama eri sesanana,
«For du, Herre, er mi livd, » segjer du. Den Høgste hev du gjort til din bustad.
10 magore huno havi zamo'a kazeri havizana nosanigeno, mago krimo'a kagrama manisana nonku'ma ka'arera erava'o osugahie.
Inkje vondt skal timast deg, og ingi plåga skal koma nær til ditt tjeld.
11 Na'ankure inantego vunka enkama hananana, Ra Anumzamo'a ankero vahe'a huzmante'na e'za, maka kama vanoma hanampina eme kegava hugantegahaze.
For han skal bjoda sine englar um deg, at dei skal vara deg på alle dine vegar.
12 Ana nehu'za zamazanu kavresga hanageno, havemo'a kagiafina oregahie.
Dei skal bera deg på hender, so du ikkje skal støyta foten din på nokon stein.
13 Laionine osifa'venena zanazeri fenkami netrenka, hankave laionine ha' osifa'venena (cobra) kagiafi zanazerintenka zanare hapatigahane.
På løva og eiterorm skal du treda, du skal trakka ned ungløvor og drakar.
14 Ra Anumzamo'a huno agrama avesi nenantegu hu'na, agrira agu'nevazi'na, Nagri nagima keno antahino'ma hu'negu hu'na, kegava huntegahue.
«Av di han heng fast ved meg, vil eg fria honom ut; eg vil frelsa honom, av di han kjenner mitt namn.
15 Hagi nagritegama nunamunke'ma hanige'na, agri nunamua antahimigahue. Ana nehu'na knafima mani'nesige'na, agrane magoka manine'na, aza nehu'na ra agi amigahue.
Han skal kalla på meg, og eg skal svara honom, eg er med honom i naud, eg vil fria honom ut og føra honom til æra.
16 Ana nehu'na mizama'ama amisanuana, kna'a erinte za'za hanugeno muse huno nemanisige'na, Nagra vahe'ma agu'ma nevazua hanaveni'a eri averi hugahue.
Med eit langt liv vil eg metta honom og lata honom sjå mi frelsa.»
