Sams-Zgame 90

1 Ra Anumzamoka fore hu anante anante huno'ma e'nea vahepina, kagra kumati'gna hunka maninka e'nane.

Ei bøn av gudsmannen Moses. Herre, du hev vore ei livd for oss frå ætt til ætt.

2 Agonaramina forera osu'negeno, ama mopane kokanema tro'ma osu'nenka, ko maninka e'nana Anumzankinka eseteti'ma agafama huno atupare'ma uhanati'neana Kagrake'za Anumzana mani'nane.

Fyrr fjelli vart til, og du skapte jordi og heimen, ja frå æva og til æva er du Gud.

3 Vahera zamazeri rukrahe hanke'za ete kugusopafi nevazagenka amanage nehane, tamagra fri vahe mani'nazanki, ete frita kugusopa seho hunka nehane.

Du let menneskja venda um til dust og segjer: «Vend um att, de menneskjeborn!»

4 Na'ankure 1 tauseni'a kafumo'a, kagri kavurera amneza me'neankino, mago knamo'a sondia vahe'mo'ma kenage'ma kvama krino mani'negeno ame huno eviankna hu'ne.

For tusund år er i dine augo som dagen i går når han lid, som ei vakt um natti.

5 Avanama ke'nea zamo'ma vahe antahintahifinti'ma ame huno fanane hiankna hunka vahera ahe nefrine. Vahe'mo'za nanterama trazama hageno mareriankna nehaze.

Du riv deim burt som i flaum, dei vert som ein svevn, um morgonen er dei som groande graset;

6 Nanterana tra'zamo'a amosrea aheteno, kinagama segeno'a hagege nehie.

um morgonen blømer det og gror, um kvelden visnar det burt og turkast upp.

7 Ra Anumzamoka krimpama aherantanketa hagege nehuta, kasima vazinerantanketa, tagra tusi tagogogu nehune.

For me hev forgjengest ved din vreide, og ved din harm er me burtskræmde.

8 Ra Anumzamoka kumitia kavuga eri fanara huntankeno, oku'a nehu'na kumitimo'enena kagri masare amate me'negenka negane.

Du hev sett våre misgjerder for augo dine, vår løynde synd i ljoset frå di åsyn.

9 Tagra maka kna kagri krimpa hezampi manita nevuta, tasimu'ma anteankna huta ame huta fanane nehune.

For alle våre dagar er framfarne i din vreide, me hev livt våre år til ende som ein sukk.

10 Kafuma manita vanuna kafua, 70'a kafu tami'nane. Hanki tavufgamo'ma knare'ma huno me'nigeta, amne 80'a kafuzagea manigahune. Hianagi knare kafuma manita vanumpina, tatazamo'ene hazenke zamo'enena aviteno nevanigeno, kafu zagetimo'a ame huno evanigeta fanane hugahune.

Vår livstid, ho varer sytti år, og når der er mykje kraft, åtteti år, og jamvel det stoltaste er møda og fåfengd, for snart er det framfare, og me flaug burt.

11 Krimpa ahe'zamofo hihamu'a, iza mago vahe'mo'a antahino keno hu'ne? Na'ankure krimpa ahe'zamo'a, rankrerfa hu'neanki'za kagoro hugantega vahe korora hunegantaze.

Kven kjenner styrken i din vreide og din harm, soleis som ein bør ottast deg?

12 E'ina hu'negu manitama vanuna kna'a rempi huramigeta knare antahi'zana enerita manita vamneno.

Å telja våre dagar, det lære du oss, at me kann få visdom i hjarta.

13 Ra Anumzamoka ete tagritega eno. Hago zazate krimpa ahezmantenka avega antenka ananki, eri'za vaheka'aramina kasunku huzmanto.

Vend um, Herre! Kor lenge? Og lat det gjera deg vondt for tenarane dine!

14 Maka nanterana vagaore kavesizanteti tazeri knare hugeta, maka knama manita vanunana, musena nehuta zagamera huta musena huvava hamneno.

Metta oss med di miskunn når morgonen renn, so vil me fegnast og gleda oss alle våre dagar!

15 Tazeri havizama hunka e'nana avamente, ete tazeri muse huo. Hazenkefima manitama e'nona kafumofo avamente tazeri muse huo.

Gled oss etter dei dagar du hev bøygt oss, etter dei år me hev set ulukka!

16 Ra Anumzamoka eri'za vahekamota ranra zama tro'ma hu'nana zana taveri hananketa negesunkenka, anahu kna hunka hihamu masaka'a mofavre nagatimofona eriama hananke'za kegahaze.

Lat di gjerning syna seg for tenarane dine og din herlegdom yver deira born!

17 Ra Anumzana tagri Anumzamoka kavesizamo'a tagri'ene me'neno, maka zama hanunana eri knare nehinketa, maka zampina knare hanune.

Og Herren, vår Guds ynde vere yver oss, og det våre hender gjer, gjeve du framgang for oss, ja, det våre hender gjer, det gjeve du framgang!