Jovu 9

1 Hagi Jopu'a amanage huno kenona hu'ne,

Då tok Job til ords og sagde:

2 Kagrama hanana tamage hane. Hianagi inankna huno Anumzamofo avurera mago vahe'mo'a fatgo vahera manigahie?

«Eg veit for visst at det er so; kva rett fær mannen imot Gud?

3 Hagi mago vahe'mo'ma Anumzamofoma tauseni'a zupa keagarera avrenteno keaga huntegahianagi, magore huno keagafina agateoretfa hugahie.

Um han med honom vilde trætta, han kann’kje svara eitt til tusund.

4 Na'ankure Anumzamofona knare antahi'zamo'a avite'nenkino tusi'a hihamu'ane Anumza mani'ne. Hagi Anumzamofoma ha'ma rentaza vahe'mo'za zamagra'a zamavate hazenkea eri'za ketere hu'naze.

Vis som han er og sterk i velde - kven kann vel strafflaust tråssa honom,

5 Agra arimpama ahegeno'a, kea osu'neno antri hazaza huno agonaramina zamatufe zamatrege'za haviza nehaza Anumza mani'ne.

som fjelli flyt, dei veit’kje av det, og velter deim upp i harm,

6 Agra mopa eri kaza huno atufetregeno noma'a atreno arufi nevigeno, mopamofo tra'a eri kaza nehia Anumza mani'ne.

som ruggar jordi frå sin plass, so pilarne hennar skjelv,

7 Hagi Agrama zagegu'ma huno, hanatinka mareorio huno'ma hanigeno'a, zagemo'a hanatino mareorisnigeno, ofunku'ma remsa osuo huno'ma hinkeno'a, ofumo'a remsa osugosie.

som soli byd so ho ei skin, og set eit segl for stjernorne,

8 Agrake haroma hiaza huno mona eri rutarenenteno, hagerimo'ma krantonkrantoma hifina agofetura agatre azatre huno vano nehie.

som eine spanar himmeln ut og fram på havsens toppar skrid,

9 Agrake ofuntamina tro huno kankamunte kankamunte zamantege'za kevure kevure mani'nazankino zamagi'a Beama, Orioma, Pleiadesima, sauti kaziga monafima metruma nehaza hanafitaminena tro hunte'ne.

hev skapt Karlsvogni og Orion, Sjustjerna og Sørkamri med?

10 Agra ruzahu ruzahu zantmi tro huntegeno knare zantfa hu'neankino, ana zantamina hamprigara osu'ne.

Som storverk gjer, me ei kann fata, og underverk forutan tal?

11 E'ina hu'neanagi Agrama erava'oma nehige'na nagra nonkogeno, enagatereno'ma eviama'a kena antahi'na nosue.

Han framum gjeng, eg ser han ikkje; um burt han glid, eg går han ikkje.

12 Hagi Agrama nazanoma erinaku'ma haniazama e'nerisigeno'a, mago vahe'mo'a azeorige, na'a nehane hunora antahi onkegahie.

Når han tek fat, kven stoggar honom? Kven honom spør: «Kva gjer du der?»

13 Hagi Anumzamo'a rimpa ahe'zana azeorigosiankino Rehapue nehaza osifaveramina hagerimpintira amne zamazerino aganutira zamarehapatigahie.

Gud stoggar ikkje vreiden sin; for han seg bøygde Rahabs-fylgjet.

14 E'ina hu'negu nagra iza'na Anumzanena keaga huge, mago'a zamofo nanekea hu'na eri fatgo hugahue?

Kor kann vel eg då svara han? Kor skal for han eg ordi leggja?

15 Hagi nagrira hazenkeni'a omne'nesianagi nagra iza'na Anumzamofona ke hakarea huntegahue? Hagi magoke'zana Agrama asunku'ma hunantesigu antahigegahue.

Um eg hev rett, eg kann’kje svara, men lyt min domar be um nåde.

16 Hagi nagrama keagare'ma avre'na e'na keagama eme huntesuana, nagrama antahuana, tamage huno Agra ke'ni'a antahi onamigahie hu'na nagesa nentahue.

Og um han svara når eg ropa, eg trudde ei mi røyst han høyrde.

17 Na'ankure Agra ununko'nu hara renenanteno agafa'a omne zante nazeri havizantfa huno nataza nenamie.

Han som i stormver reiv meg burt og auka grunnlaust såri mine,

18 Agra natrege'na nasimura e'noruanki, hazenke namino nasimu kana renkrirege'na natagura nehu'na nasimu ante'zanku nehue.

han let meg ikkje anda fritt, men metta meg med beiske ting.

19 Hagi nagrama Anumzamofo hanavema rehe'na kenaku'ma hanuanana, nagri hanavea agatereno hanavenentake hu'ne. Hagi keagama erifatgoma hunaku'ma hanuana, keagafina agateregara osu'noe.

Når magt det gjeld, då er han der; men gjeld det rett: kven stemnar honom?

20 Nagra hazenkea osu'noanagi, nagra hu'nesua kere anteno hazenke hu'nane huno hunantegahie. Nagra mago havizana osu'noanagi nagrama hu'nesua kemo, kefo avu'ava'ene vahere huno hunantegahie.

Um eg hev rett, min munn meg dømer; er skuldlaus, han meg domfeller.

21 Nagrira mago hazenkeni'a omne'neanagi, nagragura nagesa nontahue. Nagra nasimu'ma eri'na mani'zankura navresra nehie.

Skuldlaus eg er! eg skyner ei meg sjølv, vanvyrder livet mitt.

22 Hazenke osu vahero, hazenke vahero, Anumzamofo avurera magozahu vahe mani'none. Agra hazenke osu vahe'ene hazenke vahe'enena zamahe fanane nehie.

Det er det same, no eg segjer: Han tyner skuldig og uskuldig.

23 Hagi antrima hazaza huno'ma hazenke zamo'ma hazenke'ama omne vahe'ma ahe frigeno'a Anumzamo'a ana knazankura ki'za nere.

Når svipa brått gjev ulivssår, med lått han ser den gode lida.

24 Mago vahe'mo'ompge Anumzamo keagama refkoma nehaza vahera zamavua eri sukigeno, kefo avu'ava'ma hu vahe'mofo azampi mopamo'a nevie. Hagi Anumzamo'ma ana'ma osanigeno'a, iza anara hugahie?

Han jordi gav i nidings hand; på domarar han syni kverver. Er det’kje han, kven er det då?

25 Zamagama neraza vahe'mo'zama zamagama nerazama'a zamagatereno knanimo'a tusiza huno aganere. Ana hu'neanki'na knare'zana fore hanige'na onkegahue.

Mitt liv fer snøggare enn lauparen, dei kverv, men lukka såg det aldri;

26 Knanimo'a ventemo hagerimpi agasasa oruno agareankna nehuno, tumpamo ne'zaga'a aheno nenaku eri kafagino hareno takaureankna huno knamo'a tusi aganere.

Det glid som båtar utav sev, lik ørn som ned på fengdi slær.

27 Hagi nagrama knama nehuazama nage'nekani'na, nasunku'ma nehua zana atre'na muse navugosa nehue.

Når eg mi plåga gløyma vil og jamna panna mi og smila,

28 Hianagi nagra maka nata zankura tusi koro nehue. Na'ankure kagra kefo zani'a nagenka erifore hugahane.

då gruvar eg for pina mi; eg veit du ei frikjenner meg.

29 Ko'ma nageno antahino'ma hige'na kumi vahe' mani'noanki, nagafare nagra amne zampina fatgo vahe'ma mani'zantera maraguzatigahue.

For når eg lyt straffskuldig vera, kvifor skal eg då fåfengt stræva?

30 Hagi sopenutira tina fre'na nazeri agru nehu'na, hankave marasinireti'ma tro'ma hu'naza soperetira nazana sese hugahuanagi,

Um eg i snø meg vilde tvætta og reinsa henderne med lut.

31 Anumzamo'a hapake kerifi nasaga hutrena, hapake hu'na hi'mnage ha'nenkeno, kukenanimo'enena tusiza huno agote nantegahie.

Du ned i grefti straks meg dukka, so mine klæde ved meg stygdest.

32 Anumzamo'a mopafi vahe knara osu'neanki'na, nagra Agri'enena fravazige, avre'na keaga huntegera osugahue.

Han ikkje er ein mann som eg, kann ei med meg til retten gå;

33 Hagi amu'nonte vahera magora mani'neresina keagati'a eri fatgo huno tazeri mago hiresine.

d’er ingen skilsmann millom oss som handi si kann på oss leggja.

34 Agra amu'nonte ne'mo'a Anumzamofona asmigeno kanoma nenamia zana atrege'na ru'enena agrama knazama namino nazeri koro nehia knazankura korora osu'na manusine.

Når berre han tok riset frå meg og ikkje skræmde meg med rædsla,

35 Ana hige'na korora osu knazani'amofo keaga Anumzamofona asamusinagi nagra hankaverera e'inara osugahue.

eg skulde tala utan otte; sjølv dømer eg meg annarleis.