Jovu 10

1 Nasimu'ma eri'na mani'zankura tusiza huno nagoteno navresra nehige'na Anumzanimofontega narimpa haviza hu'zana huama hu'na asamigahue.

Mi sjæl er leid av livet mitt, eg gjev mi klaga lause taumar, vil tala i min såre hugverk.

2 Nagra Anumzamofona asmi'na, Kagra nazeri haviza hu keaga huonanto. Hagi keagama hunanteku'ma nehana ke agafa'a eri ama huo hu'na hugahue.

Til Gud eg segjer: «Døm meg ikkje; seg kvifor du imot meg strider!

3 Hanki nazeri havizama nehampintira nankna knare'za erigahane? Kagraka'a kazanuti tro hunante'nana vahe mani'noanki, nagafare kavresra hunenantenka, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama antahintahima retro'ma haza antahintahirera musena nehane?

Finn du det godt å gjera vald, og øyda upp ditt eige verk, men lysa yver gudlaust råd?

4 Hagi kagrama kavuma kanana, vahe'mo'zama zamavuma negazaza hunka nonkane. Hagi vahe'mo'zama keonke'zama kazaza hunka, kagra nonkane.

Er auga ditt av kjøt og blod? Ser du som menneskje plar sjå?

5 Huge mopafi vahe'motama atupa knama nemanunaza hunka atupa kna nemanimpi? Vahe'mota kofa'a kafuma nemanunaza huno, Kagri kafumo'a kofa hu'nefi?

Er dine dagar mennesk-dagar? Er dine år lik mannsens år?

6 E'inama osu'nena nahigenka Kagra kefo navu'navanigu'ene kumi'niagu'enena hanavetinka nehakane?

Med di mitt brot du leitar upp, og granskar etter syndi mi,

7 Kagra hazenkea osu'nogenka kenka antahinka hu'nananagi, mago'mo'e huno Kagri kazampintira nagura ovazigosie.

endå du veit eg er uskuldig, og ingen bergar or di hand.

8 Kagra kazampinti eri kripenka trohunantetenka menina nazeri havizantfa nehane.

Di hand hev skapt og dana meg fullt ut, og no vil du meg tyna?

9 Hagi Kagra kageraokaninka antahio, nagrira hapa eri kripenka tro hunante'nane. Hanki Kagra ete ame hunka nazeri kugusopase'za nehano?

Hugs på, du forma meg som leir; no gjer du atter meg til mold!

10 Kagra nagrira bulimakaomofo amirima reratiteno, eri kragefeno sisima tro'ma hiankna hunka nenrera arimpafina tro hunante'nane.

Som mjølk du let meg renna ut og let meg stivna liksom ost;

11 Hagi kukena ataninanteaza hunka nagu'a navufga amega navufgareti eri ano nevazinka, name'ane zaferinani'anena nagrunanuti hatinka eri rehampri rehampri hunante'nane.

Du klædde meg med hud og kjøt, fleitta bein og senar saman.

12 Hagi Kagra nasimu'ma nenaminka mani'zana nenaminka, vagaore kavesi'zana naveri hu'nane. Hagi kagra kegava hunantanke'na ofri'na mani'noe.

Du gav meg både liv og miskunn, og verna um mitt andedrag.

13 Hianagi Kagrama nazeri havizama nehana zana, kagu'afi eri fraki'nane. Kagra nazeri haviza hunaku, e'inahura hu'nane.

Men dette du i hjarta gøymde, eg veit det var i din tanke;

14 Kagra nenaganke'nama nagrama kumi'ma huasina Kagra kumi'ni'a atre onantasine.

Du vakta på meg um eg synda; du gav meg ikkje til mitt brot;

15 Nagra kumi'ma huresina havizantfa hisine. Hagi nagri'ma hazenkenima omaneresina, nasenia erisga osu nagazegu nehu'na haviza huresine.

um eg var skuldig, usæl eg! Um skuldfri, tord’ eg ei meg briska, av skjemsla mett, med naud for augom;

16 Hagi nagrama navufga rama hanugenka, laionimo'ma afi'zagama aheno nenaku'ma nevaririankna hunka tusi'a hihamuka'anu hara hunantegahane.

For då du jaga meg som løva og let meg atter under sjå,

17 Hagi maka zupa havizama nehua zana eri ama hunante vava nehunka, Kagra tusi krimpa ahenenantenka sondia vahetmina huzmantanke'za e'za hara eme hunenante'za tusi nata nami'za nazeri haviza nehaze.

du førde nye vitne mot meg og harmast endå meir på meg og sende mot meg her på her.

18 Hagi natrankena nenrera agu'afi fruge'za vahe'mo'za onagazanki, nagafare natrankeno nenrera'a kasenante'ne.

Kvi drog du meg or morsliv fram? Kvi fekk eg ikkje usedd døy,

19 Nagrira nenarera'ma kaseonantege, narera'ma kasemanenantege'na fruge'za ome asenantazaresina knare hisine.

lik ein som aldri til hev vore, og vart i grav frå morsliv lagt?

20 Hagi knanimo'a atupa hianki natrege'na osi'a knafina musena hu'na mani'nena,

Er ikkje mine dagar få? Haldt upp! Slepp meg, so eg litt glad kann verta,

21 hanintiri huno knare osu kuma'ma, vahe'mo'zama vute'za ete nomaza moparega fri'na va'neno.

fyrr eg gjeng burt, og kjem’kje att, til myrkre land med daudeskugge,

22 E'i ana mopamo'a kenage hanimo'ma hiaza huno tusi hanintiri huno knarera osu maka zamo'a savri higeno, ana hanimpina tavira re'neanagi ana tavimo'a hanintiri hu'ne.

eit land so myrkt som svarte natti, med daudeskugge og vanskipnad, der dagsljoset er som myrke natt!»»