Sòm 46

1 Yon Sòm a fis a Koré yo, selon Alamot; Yon chanson Bondye se pwotèj nou ak fòs nou, yon sekou ki toujou la nan tan twoub la.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

2 Pou sa, nou p ap pè anyen, malgre latè ta chanje e malgre mòn yo ta chape antre nan fon lanmè.

Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

3 Malgre dlo li yo ta fè laraj e kimen, malgre mòn yo souke nan anfle ak ògèy yo. Tan

Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

4 Genyen yon rivyè ak flèv li yo ki fè kè vil Bondye a kontan; lye sen a kote Pi Wo a demere a.

om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)

5 Bondye nan mitan li. Li p ap deplase menm. Bondye va ede li vin parèt nan maten.

Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

6 Nasyon yo te fè gwo boulvèsman. Wayòm yo te souke. Li te leve vwa l e latè te fonn.

Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

7 SENYÈ dèzame yo avèk nou. Bondye Jacob la se sitadèl nou.

Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

8 Vini, gade byen zèv a SENYÈ yo ki gwo dega Li fè nan tout latè.

Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

9 Li fè lagè yo sispann jis rive nan ekstremite latè. Li kase banza a, e koupe lans lan an de bout. Li brile cha yo avèk dife.

Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.

10 “Kanpe la e konnen ke se Mwen menm ki Bondye. Mwen va leve wo pami nasyon yo. Mwen va leve wo sou tè a.”

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

11 SENYÈ dèzame yo avèk nou. Bondye Jacob la se sitadèl nou. Tan

Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)