Psaumes 69
1 Jusqu'à la Fin, psaume en répons, de David. Sauves-moi, ô mon Dieu, car les flots sont entrés jusqu'à mon âme.
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
2 Je suis enfoncé dans un abîme de fange où il n'y a point de fond; je suis plongé dans les profondeurs de la mer, et la tempête m'a submergé.
Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
3 Je me suis fatigué à crier; ma voix s'est enrouée; mes yeux se sont éteints, quand j'ai mis mon espoir en Dieu.
Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
4 Ceux qui me haïssent sans cause sont devenus plus nombreux que les cheveux de ma tête; mes ennemis, ceux qui me persécutent injustement, se sont fortifiés; j'ai payé ce que je n'avais point ravi.
Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
5 O Dieu, tu connais ma folie, et mes fautes ne te sont point cachées.
Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
6 Seigneur, Dieu des armées, que ceux qui t'attendent ne soient point humiliés en moi; ô Dieu d'Israël, que ceux qui te cherchent ne soient point en moi confondus.
Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
7 Car, pour l'amour de toi, j'ai supporté les outrages; la confusion a couvert ma face.
Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
8 Je suis devenu un étranger pour mes frères, un inconnu pour les fils de ma mère.
Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
9 Parce que le zèle de ta maison m'a dévoré, et que les injures de ceux qui t'outrageaient sont tombées sur moi.
Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
10 Et j'ai dompté mon âme par le jeûne, et, par là, je me suis attiré des mépris.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
11 Et j'ai pris pour vêtement un cilice, et me voilà devenu leur fable.
Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
12 Les hommes assis vers la porte parlaient contre moi, et les buveurs de vin chantaient en me raillant.
Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
13 Et moi dans ma prière à toi, ô Seigneur, je disais: Mon Dieu, le temps de la bienveillance est venu; écoute-moi dans la plénitude de ta miséricorde, sauve-moi par ta vérité!
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
14 Retire-moi de la fange, afin que je n'y demeure point enfoncé; délivre- moi de mes ennemis et de la profondeur des eaux.
Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
15 Qu'un flot soulevé par la tempête ne me submerge pas; que l'abîme ne m'engloutisse point; que la pierre du puits de l'abîme ne se ferme point sur moi.
Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
16 Exauce-moi, Seigneur, car ta miséricorde est bonne; jette un regard sur moi dans l'abondance de ta compassion.
Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
17 Ne détourne point ton visage de ton serviteur; je suis opprimé, exauce- moi promptement.
Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
18 Considère mon âme et rachète-la; sauve-moi de mes ennemis.
Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
19 Car tu connais leurs injures, et ma honte, et mon humiliation.
Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Tous ceux qui m'affligent sont en ta présence; mon âme s'est résignée aux opprobres et à la misère; j'ai attendu quelqu'un qui fût contristé avec moi, et nul n'est venu; j'ai cherché un consolateur, et je ne l'ai point trouvé.
Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
21 Et ils m'ont donné du fiel pour nourriture, et dans ma soif ils m'ont abreuvé de vinaigre.
Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
22 Que leur table devienne pour eux un piège; qu'elle soit leur punition et leur scandale.
Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
23 Que leurs yeux soient obscurcis et qu'ils ne voient plus; et que leur dos soit perpétuellement courbé.
Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
24 Répands sur eux ton courroux; que le transport de ta colère les saisisse.
Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
25 Que leur maison des champs soit désolée, et que nul n'habite sous leur toit.
Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
26 Parce qu'ils ont persécuté celui que tu as frappé, et qu'ils ont ajouté à la douleur de mes blessures.
Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
27 Impute-leur iniquité sur iniquité; qu'ils n'entrent pas en ta justice!
Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
28 Qu'ils soient effacés du livre des vivants; qu'ils ne soient point inscrits parmi les justes.
Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
29 Pour moi, je suis pauvre et désolé; mais la protection de ta face m'a sauvé.
Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
30 Je louerai dans mes cantiques le nom de mon Dieu; je le glorifierai en mes louanges.
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
31 Et cela plaira à Dieu, plus qu'un jeune veau montrant des ongles et des cornes.
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
32 Que les pauvres voient et se réjouissent; cherchez Dieu, et vous vivrez.
Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
33 Car le Seigneur a exaucé les indigents, et jamais n'a méprisé ceux qui sont ses captifs.
De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
34 Qu'il soit loué des cieux, de la terre, de la mer, et de tous les êtres qui se meuvent en eux.
Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
35 Car le Seigneur sauvera Sion, et les villes de la Judée seront édifiées, et des hommes les habiteront, et l'obtiendront pour héritage.
Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
36 Et la postérité de ses serviteurs les possédera, et ceux qui aiment son nom y auront leurs demeures.
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
