< Proverbes 8 >

1 Tu proclameras la Sagesse, afin que la prudence t'obéisse.
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 Car elle se tient sur les cimes des monts; elle est debout au milieu des sentiers.
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 Elle s'assied devant les portes des riches, et à l'entrée des villes; elle chante
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 C'est vous, ô hommes, que j'appelle; j'élève ma voix devant les fils des hommes.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Comprenez, innocents, la subtilité; et vous, ignorants, déposez la science en votre cœur.
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Écoutez-moi; car je vais dire des choses saintes, et proférer de mes lèvres la justice.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Car ma langue va méditer la vérité, et j'ai en abomination les lèvres menteuses.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Toutes les paroles de ma bouche sont selon la justice; en elles rien d'oblique et de tortueux.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 Elles sont toutes offertes à ceux qui comprennent, et justes pour ceux qui trouvent la Sagesse.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Recevez l'instruction et non l'argent, et la science plutôt que l'or raffiné.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 Car la sagesse a plus de prix que les pierres précieuses, et rien de ce que l'on estime de plus précieux ne la vaut.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Moi, la Sagesse, j'ai demeuré avec le conseil et le savoir; j'ai appelé à moi l'intelligence.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 La crainte du Seigneur hait l'iniquité, et l'insolence, et l'orgueil et les voies des méchants; et moi aussi, je hais les voies tortueuses des méchants.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 C'est à moi le conseil et la fermeté, à moi la prudence, à moi la force.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Par moi, les rois règnent, et les princes écrivent des jugements équitables.
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Par moi, les grands sont glorifiés; par moi, les monarques commandent à la terre.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 Moi j'aime ceux qui m'aiment, et ceux qui me cherchent me trouvent.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 De moi dépendent la fortune et la gloire, et les grandes richesses et la justice.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Mieux vaut recueillir mes fruits que de l'or et des pierres précieuses, et mes rejetons sont meilleurs que l'argent le plus pur.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Je me promène dans les voies de l'équité, et je reviens par les voies de la justice;
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 pour distribuer à ceux qui m'aiment une part de mes richesses, et remplir de biens leurs trésors. Après vous avoir publié ce qui arrive chaque jour, je vais énumérer les choses qui sont de toute éternité.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 Le Seigneur m'a créé au commencement de Ses voies, pour faire Ses œuvres.
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 Il m'a établie avant le temps, au commencement, avant de créer la terre,
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 et avant de créer les abîmes, avant que l'eau jaillit des fontaines.
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 Il m'a engendrée avant que les montagnes et les collines fussent affermies.
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 Le Seigneur a fait les champs et les déserts, et les cimes habitées sous le ciel.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Quand Il a préparé le ciel, j'étais auprès de Lui, et lorsqu'Il a élevé Son trône sur les vents,
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 et lorsqu'en haut Il a donné aux nuées leur cohérence, et aux fontaines qui sont sous le ciel leur équilibre,
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 et lorsqu'Il a affermi les fondements de la terre;
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 j'étais là, près de Lui, disposant tout avec Lui; j'étais là, et Il Se délectait en moi; chaque jour, à tout moment, je me réjouissais de la vue de Son visage;
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 lorsqu'Il S'applaudissait d'avoir achevé la terre, et Se complaisait dans les fils des hommes.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Maintenant donc, mon fils, écoute-moi:
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Heureux l'homme qui m'écoutera, et le mortel qui gardera mes voies, veillant le jour à mes portes et gardant le seuil de ma demeure.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Car mes portes sont des portes de vie, et en elles réside la volonté du Seigneur.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 Ceux qui pèchent contre moi outragent leur âme, et ceux qui me haïssent aiment la mort.
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.

< Proverbes 8 >