Job 40
1 Et le Seigneur Dieu, continuant à parler à Job dit:
Og Herren svarede Job og sagde:
2 Est-ce qu'il décline la justice du Tout-Puissant? Celui qui a adressé des reproches au Seigneur doit lui répondre.
Vil Dadleren gaa i Rette med den Almægtige? den, som anklager Gud, han svare herpaa!
3 Et Job, reprenant, dit au Seigneur:
Da svarede Job Herren og sagde:
4 Pourquoi m'obstinerais-je à contester? Je me tiens pour averti; j'ai osé blâmer le Seigneur, et j'ai ouï de telles paroles, moi qui ne suis rien! Que pourrais-je répliquer? Je n'ai plus qu'à me mettre la main sur la bouche.
Se, jeg er ringe, hvad skal jeg give dig til Svar? jeg har lagt min Haand paa min Mund.
5 J'ai parlé une fois; je me garderai bien de parler encore.
Jeg har talt een Gang, men vil ikke svare mere; og to Gange, men vil ikke blive ved.
6 Et le Seigneur, continuant, dit à Job, à travers la nuée:
Og Herren svarede Job ud af Stormen og sagde:
7 Nullement, mais ceins-toi les reins comme un homme; je vais te questionner, tu me répondras.
Bind op om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og undervis du mig!
8 Ne refuse pas mon jugement: crois-tu que j'aie conversé avec toi, sinon pour que tu apparaisses juste?
Vil du gøre min Ret til intet? vil du dømme mig at være uretfærdig, for at du kan være retfærdig?
9 Ton bras est-il le bras du Seigneur? ta voix est-elle comme son tonnerre?
Eller har du en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyn som han?
10 Revêts-toi de grandeur et de puissance; orne-toi d'honneur et de gloire.
Pryd dig dog med Højhed og Herlighed, og ifør dig Ære og Pragt!
11 Envoie des anges dans ta colère, humilie tout orgueilleux.
Udgyd din overstrømmende Vrede, og se til hver en hovmodig, og ydmyg ham!
12 Eteins les vaines splendeurs, fais tomber soudain l'impie en pourriture.
Se til hver hovmodig, og tryk ham ned, og knus de ugudelige paa deres Sted!
13 Cache les pécheurs ensemble sous la terre; couvre leurs fronts de honte.
Skjul dem i Støv til Hobe; fængsl deres Ansigt til Mørket!
14 Je confesserai alors que ta main peut sauver.
Og da vil ogsaa jeg bekende om dig, at din højre Haand kan frelse dig.
15 Mais vois auprès de toi les bêtes fauves; elles se repaissent d'herbe comme les bœufs.
Se dog Behemoth, som jeg skabte saavel som dig, den æder Græs som en Okse.
16 La vigueur de la bête est dans ses reins; sa force dans ses entrailles.
Se nu, dens Styrke er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Muskler.
17 Elle dresse sa queue comme un cyprès; ses nerfs sont liés entre eux.
Den strækker sin Stjert ud som et Cedertræ; dens Boves Sener ere sammenslyngede.
18 Ses côtes sont des côtes d'airain; son échine est de fer fondu.
Benene i den ere som Kobberrør, dens Knogler ligesom en Jernstang.
19 Elle est le commencement de l'œuvre du Seigneur, créée pour être raillée par les anges.
Den er den første iblandt Guds Skabninger; han, som skabte den, rakte den dens Sværd.
20 Lorsqu'elle a gravi sur les cimes des monts, elle a réjoui les quadrupèdes dans le Tartare.
Thi Bjergene bære Foder til den, og alle vilde Dyr paa Marken lege der.
21 Elle se couche sous toute sorte d'arbre; auprès du papyrus, de l'herbe ou du roseau.
Den ligger under Lotusbuske i Skjul af Rør og Dynd.
22 L'ombre des grands rameaux la couvre, ou les jeunes tiges des champs.
Lotusbuske dække den med Skygge; Piletræerne ved Bækken omgive den.
23 Vienne le flux de la mer, elle ne le sentira pas; elle ne craint rien; le Jourdain même se briserait sur sa gueule.
Se, Floden bliver vældig, men den flygter ej; den er tryg, om end Jordan svulmede op og naaede dens Mund.
24 D'un coup d'œil elle réprimera son choc; pris au piège, il frémira jusqu'en ses narines.
Kan nogen fange den lige for dens Øjne eller trække et Reb igennem dens Næse?
