< Salme 120 >
1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Na minha angustia clamei ao Senhor, e me ouviu.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Senhor, livra a minha alma dos labios mentirosos e da lingua enganadora.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Que te será dado, ou que te será accrescentado, lingua enganadora?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Frechas agudas do valente, com brazas vivas de zimbro.
5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Ai de mim, que peregrino em Mesech, e habito nas tendas de Kedar.
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
A minha alma bastante tempo habitou com os que detestam a paz.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Pacifico sou, porém quando eu fallo já elles procuram guerra.