< Ordsprogene 6 >
1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
My sonne, if thou be surety for thy neighbour, and hast striken hands with the stranger,
2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
Thou art snared with the wordes of thy mouth: thou art euen taken with the woordes of thine owne mouth.
3 gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
Doe this nowe, my sonne, and deliuer thy selfe: seeing thou art come into the hande of thy neighbour, goe, and humble thy selfe, and sollicite thy friends.
4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
Giue no sleepe to thine eyes, nor slumber to thine eyelids.
5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
Deliuer thy selfe as a doe from the hande of the hunter, and as a birde from the hande of the fouler.
6 Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
Goe to the pismire, O sluggarde: beholde her waies, and be wise.
7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
For shee hauing no guide, gouernour, nor ruler,
8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
Prepareth her meat in the sommer, and gathereth her foode in haruest.
9 Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
Howe long wilt thou sleepe, O sluggarde? when wilt thou arise out of thy sleepe?
10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Yet a litle sleepe, a litle slumber, a litle folding of the hands to sleepe.
11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
Therefore thy pouertie commeth as one that trauaileth by the way, and thy necessitie like an armed man.
12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
The vnthriftie man and the wicked man walketh with a froward mouth.
13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
He maketh a signe with his eyes: he signifieth with his feete: he instructeth with his fingers.
14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
Lewde things are in his heart: he imagineth euill at all times, and raiseth vp contentions.
15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
Therefore shall his destruction come speedily: hee shall be destroyed suddenly without recouerie.
16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
These sixe things doeth the Lord hate: yea, his soule abhorreth seuen:
17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
The hautie eyes, a lying tongue, and the hands that shed innocent blood,
18 et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,
An heart that imagineth wicked enterprises, feete that be swift in running to mischiefe,
19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
A false witnesse that speaketh lyes, and him that rayseth vp contentions among brethren.
20 Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
My sonne, keepe thy fathers commandement, and forsake not thy mothers instruction.
21 bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
Binde them alway vpon thine heart, and tye them about thy necke.
22 på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;
It shall leade thee, when thou walkest: it shall watch for thee, when thou sleepest, and when thou wakest, it shall talke with thee.
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
For the commandement is a lanterne, and instruction a light: and corrections for instruction are the way of life,
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
To keepe thee from the wicked woman, and from ye flatterie of ye tongue of a strange woman.
25 Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
Desire not her beautie in thine heart, neither let her take thee with her eye lids.
26 Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
For because of the whorish woman a man is brought to a morsell of bread, and a woman wil hunt for the precious life of a man.
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
Can a man take fire in his bosome, and his clothes not be burnt?
28 Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
Or can a man go vpon coales, and his feete not be burnt?
29 Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
So he that goeth in to his neighbours wife, shall not be innocent, whosoeuer toucheth her.
30 Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
Men do not despise a thiefe, when he stealeth, to satisfie his soule, because he is hungrie.
31 Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
But if he be founde, he shall restore seuen folde, or he shall giue all the substance of his house.
32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
But he that committeth adulterie with a woman, he is destitute of vnderstanding: he that doeth it, destroyeth his owne soule.
33 han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
He shall finde a wounde and dishonour, and his reproch shall neuer be put away.
34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
For ielousie is the rage of a man: therefore he will not spare in the day of vengeance.
35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
He cannot beare the sight of any raunsome: neither will he consent, though thou augment the giftes.