Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
I made a couenant with mine eyes: why then should I thinke on a mayde?
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
For what portion should I haue of God from aboue? and what inheritance of the Almightie from on hie?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
Is not destruction to the wicked and strange punishment to the workers of iniquitie?
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Doeth not he beholde my wayes and tell all my steps?
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
If I haue walked in vanitie, or if my foote hath made haste to deceite,
6 på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
Let God weigh me in the iust balance, and he shall know mine vprightnes.
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
If my steppe hath turned out of the way, or mine heart hath walked after mine eye, or if any blot hath cleaued to mine handes,
8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
Let me sowe, and let another eate: yea, let my plantes be rooted out.
9 Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
If mine heart hath bene deceiued by a woman, or if I haue layde wayte at the doore of my neighbour,
10 så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
Let my wife grinde vnto another man, and let other men bow downe vpon her:
11 Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
For this is a wickednes, and iniquitie to bee condemned:
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
Yea, this is a fire that shall deuoure to destruction, and which shall roote out al mine increase,
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
If I did contemne the iudgement of my seruant, and of my mayde, when they did contend with me,
14 hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
What then shall I do when God standeth vp? and when he shall visit me, what shall I answere?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
He that hath made me in the wombe, hath he not made him? hath not he alone facioned vs in the wombe?
16 Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
If I restrained the poore of their desire, or haue caused the eyes of the widow to faile,
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
Or haue eaten my morsels alone, and the fatherles hath not eaten thereof,
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
(For from my youth hee hath growen vp with me as with a father, and from my mothers wombe I haue bene a guide vnto her)
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
If I haue seene any perish for want of clothing, or any poore without couering,
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
If his loynes haue not blessed me, because he was warmed with the fleece of my sheepe,
21 Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
If I haue lift vp mine hande against the fatherlesse, when I saw that I might helpe him in the gate,
22 så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
Let mine arme fal from my shoulder, and mine arme be broken from the bone.
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
For Gods punishment was fearefull vnto me, and I could not be deliuered from his highnes.
24 Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
If I made gold mine hope, or haue sayd to the wedge of golde, Thou art my confidence,
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
If I reioyced because my substance was great, or because mine hand had gotten much,
26 så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
If I did behold the sunne, when it shined, or the moone, walking in her brightnes,
27 og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
If mine heart did flatter me in secrete, or if my mouth did kisse mine hand,
28 også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
(This also had bene an iniquitie to be condemned: for I had denied the God aboue)
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
If I reioyced at his destruction that hated me, or was mooued to ioye when euill came vpon him,
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
Neither haue I suffred my mouth to sinne, by wishing a curse vnto his soule.
31 Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
Did not the men of my Tabernacle say, Who shall giue vs of his flesh? we can not bee satisfied.
32 nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
The stranger did not lodge in the streete, but I opened my doores vnto him, that went by the way.
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
If I haue hid my sinne, as Adam, concealing mine iniquitie in my bosome,
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
Though I could haue made afraid a great multitude, yet the most contemptible of the families did feare me: so I kept silence, and went not out of the doore.
35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
Oh that I had some to heare me! beholde my signe that the Almightie will witnesse for me: though mine aduersary should write a booke against me,
36 Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
Woulde not I take it vpon my shoulder, and binde it as a crowne vnto me?
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
I will tell him the nomber of my goings, and goe vnto him as to a prince.
38 Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
If my lande cry against me, or the furrowes thereof complayne together,
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
If I haue eaten the fruites thereof without siluer: or if I haue grieued the soules of the masters thereof,
40 så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
Let thistles growe in steade of wheate, and cockle in the stead of Barley. The wordes of Iob are ended.
