Job 15
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
A LAILA olelo aku o Elipaza, no Temana, i mai la,
2 Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
E hai aku anei ka mea naauao i ka manao makani? A e hoopiha i kona opu i ka makani hikina?
3 for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
E ao aku anei ia me ka olelo pono ole? A me na olelo kokua ole mai?
4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
Aka, ua hoole oe i ka makau, A ua hooemi iho oe i ka pule imua o ke Akua,
5 Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
No ka mea, ke ao nei kou waha i kou hewa, A ke koho nei oe i ke alelo o ka poe maalea.
6 Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
Ke hoohewa nei kou waha ia oe, aole owau; A ke hoike nei kou lehelehe ia oe.
7 Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
O oe anei ke kanaka makamua i hanau ai? Ua hanauia anei oe mamua o na puu?
8 Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
Ua lohe anei oe ma ka ahaolelo a ke Akua? A ke hoopaa nei anei oe i ka naauao ia oe iho?
9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
Heaha kau e ike nei, a ike ole makou ia? Heaha ka mea maopopo ia oe, aole hoi maloko o makou ia?
10 Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Me makou ke poohina a me ka mea kahiko, Ua oi aku ko lakou mau la mamua o ko kou makuakane.
11 Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
He mea uuku anei ia oe na hooluolu o ke Akua? He mea huna anei kekahi ia oe?
12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
No ke aha la e lawe aku nei kou naau ia oe? A i ke aha hoi kou mau maka e imoimo mai nei,
13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
I hoohuli ae ai oe i kou naau e ku e i ke Akua, A e hoopuka ae ia mau huaolelo mai kou waha mai?
14 Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
Heaha ke kanaka, i maemae ai oia? A o ka mea i hanauia e ka wahine, i pono ai oia?
15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
Aia hoi, aole ia e hilinai i kona poe hemolele; Aole hoi i maemae na lani i kona mau maka.
16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
He oiaio hoi, ua hoopailuaia, a ua haumia hoi ke kanaka, Ka mea e inu ana i ka hewa me he wai la?
17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
E hai aku au ia oe, o hoolohe mai ia'u; A o ka mea a'u i ike ai, oia ka'u e hoike aku ana;
18 hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
Ka mea a ka poe naauao i hai mai, Aole hoi i huna, mai ko lakou poe makua mai:
19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
No lakou wale no i haawiia ka honua, Aole i hele ka malihini iwaena o lakou.
20 Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
I na la a pau, ua ehaeha ke kanaka hewa, A o ka huina o na makahiki, ua hunaia i ka mea hookaumaha.
21 Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
He leo hooweliweli maloko o kona pepeiao; Iloko ia o ka pomaikai, A e hele mai ka mea luku maluna ona.
22 han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
Aole ona manao e hoi hou mai, mailoko mai o ka pouli, A ua kakali oia i ka pahikaua.
23 udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
E auwana no ia i ka imi ai, Auhea ia? A ke ike nei no ia, ua makaukau ka la o ka pouli, ua kokoke.
24 Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
E hoomakau ke kaumaha, a me ka popilikia ia ia; E lanakila laua maluna ona, me he alii la i makaukau no ke kaua.
25 Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
No ka mea, ua o ku e aku ia i kona lima i ke Akua, Ua hookiekie aku ia ia iho i ka Mea mana.
26 stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
Wahi aku no ia maluna ona me ka a-i aa, Me ka manoa o na niho o kaua palekaua:
27 Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
No ka mea, ua hoouhi oia i kona maka me ka momona, A kau no ia i ka momona maluna o na puupaa.
28 tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
A noho iho no ia i na kulanakauhale neoneo, Iloko o na hale, aohe mea noho ilaila, Na mea i makaukau e lilo i mau puu.
29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
Aole e hoolakoia oia, Aole hoi e mau kana waiwai, Aole hoi e hoopalahalaha i ka lakou loaa ma ka honua,
30 han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
Aole ia e pakele mailoko mai o ka pouli; E hoomaloo ka lapalapa i kona mau lala, A e laweia'ku oia ma ka ha o kona waha.
31 Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
O ka mea i puni, mai hilinai oia i ka mea lapuwale: No ka mea, e lilo ka lapuwale i uku nona.
32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
Mamua o kona manawa, e okiia'ku ia, Aole e uliuli kona lala.
33 han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
E like me ke kumu waina, e hoohelelei ia i kona huawaina pala ole, A e like me ka laau oliva, e hoohaule ia i kona pua.
34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
No ka mea, e hua ole ka ohana a ka aia, A e hoopau ke ahi i na halelewa a ke kipe.
35 svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
Hapai lakou, he kolohe, a hanau mai, he hewa; A noonoo ko lakou opu i ka wahahee.
