Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
Mais Job répondit, et dit:
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
Certainement je sais que cela est ainsi; et comment l'homme [mortel] se justifierait-il devant le [Dieu] Fort?
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
Si [Dieu] veut plaider avec lui, de mille articles il ne saurait lui répondre sur un seul.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
[Dieu] est sage de cœur, et puissant en force. Qui est-ce qui s'est opposé à lui, et s'en est bien trouvé?
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
Il transporte les montagnes, et quand il les renverse en sa fureur, elles n'en connaissent rien.
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
Il remue la terre de sa place, et ses piliers sont ébranlés.
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
Il parle au soleil, et le soleil ne se lève point; et c'est lui qui tient les étoiles sous son cachet.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
C'est lui seul qui étend les cieux; qui marche sur les hauteurs de la mer;
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
Qui a fait le chariot, et l'Orion, et la Poussinière, et les signes qui sont au fond du Midi;
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
Qui fait des choses si grandes qu'on ne les peut sonder; et tant de choses merveilleuses, qu'on ne les peut compter.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
Voici, il passera près de moi, et je ne le verrai point; et il repassera, et je ne l'apercevrai point.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
Voilà, s'il ravit, qui le lui fera rendre? et qui est-ce qui lui dira: Que fais-tu?
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
Dieu ne retire point sa colère, et les hommes superbes qui viennent au secours, sont abattus sous lui.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
Combien moins lui répondrais-je, moi et arrangerais-je mes paroles contre lui?
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
Moi, je ne lui répondrai point, quand même je serais juste, [mais] je demanderai grâce à mon juge.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
Si je l'invoque, et qu'il me réponde, [encore] ne croirai-je point qu'il ait écouté ma voix.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
Car il m'a écrasé du milieu d'un tourbillon, et il a ajouté plaie sur plaie, sans que je l'aie mérité.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
Il ne me permet point de reprendre haleine, mais il me remplit d'amertumes.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
S'il est question de savoir qui est le plus fort; voilà, il est fort; et [s'il est question d'aller] en justice, qui est-ce qui m'y fera comparaître?
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Si je me justifie, ma propre bouche me condamnera; [si je me fais] parfait, il me convaincra d'être coupable.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
Quand je serais parfait, je ne me soucierais pas de vivre, je dédaignerais la vie.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
Tout revient à un; c'est pourquoi j'ai dit qu'il consume l'homme juste et le méchant.
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
[Au moins] si le fléau [dont il frappe] faisait mourir tout aussitôt; [mais] il se rit de l'épreuve des innocents.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
[C'est par lui que] la terre est livrée entre les mains du méchant; c'est lui qui couvre la face des juges de la [terre]; et si ce n'est pas lui, qui est-ce donc?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
Or mes jours ont été plus vite qu'un courrier; ils s'en sont fuis, et n'ont point vu de bien.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
Ils ont passé [comme] des barques de poste; comme un aigle qui vole après la proie.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
Si je dis: J'oublierai ma plainte, je renoncerai à ma colère, je me fortifierai;
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
Je suis épouvanté de tous mes tourments. Je sais que tu ne me jugeras point innocent.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
Je serai [trouvé] méchant; pourquoi travaillerais-je en vain?
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
Si je me lave dans de l'eau de neige, et que je nettoie mes mains dans la pureté,
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
Alors tu me plongeras dans un fossé, et mes vêtements m'auront en horreur.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
Car il n'est pas comme moi un homme, pour que je lui réponde, [et] que nous allions ensemble en jugement.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
[Mais] il n'y a personne qui prît connaissance de la cause qui serait entre nous, [et] qui mît la main sur nous deux.
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Qu'il ôte [donc] sa verge de dessus moi, et que la frayeur que j'ai de lui ne me trouble plus.
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
Je parlerai, et je ne le craindrai point; mais dans l'état où je suis je ne suis point à moi-même.
