Job 10

1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

Mon âme est ennuyée de ma vie; je m'abandonnerai à ma plainte, je parlerai dans l'amertume de mon âme.

2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!

Je dirai à Dieu: Ne me condamne point; montre-moi pourquoi tu plaides contre moi?

3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?

Te plais-tu à m'opprimer, et à dédaigner l'ouvrage de tes mains, et à bénir les desseins des méchants?

4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?

As-tu des yeux de chair? vois-tu comme voit un homme [mortel]?

5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,

Tes jours sont-ils comme les jours de l'homme [mortel?] tes années sont-elles comme les jours de l'homme?

6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,

Que tu recherches mon iniquité, et que tu t'informes de mon péché!

7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?

Tu sais que je n'ai point commis de crime, et qu'il n'y a personne qui me délivre de ta main.

8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!

Tes mains m'ont formé, et elles ont rangé toutes les parties de mon corps; et tu me détruirais!

9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!

Souviens-toi, je te prie, que tu m'as formé comme de la boue, et que tu me feras retourner en poudre.

10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?

Ne m'as-tu pas coulé comme du lait? et ne m'as-tu pas fait cailler comme un fromage?

11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?

Tu m'as revêtu de peau et de chair, et tu m'as composé d'os et de nerfs.

12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.

Tu m'as donné la vie, et tu as usé de miséricorde envers moi, et [par] tes soins continuels tu as gardé mon esprit.

13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:

Et cependant tu gardais ces choses en ton cœur; mais je connais que cela était par-devers toi.

14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.

Si j'ai péché, tu m'as aussi remarqué; et tu ne m'as point tenu quitte de mon iniquité.

15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.

Si j'ai fait méchamment, malheur à moi! si j'ai été juste, je n'en lève pas la tête plus haut. Je suis rempli d'ignominie; mais regarde mon affliction.

16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;

Elle va en augmentant; tu chasses après moi, comme un grand lion, et tu y reviens; tu te montres merveilleux contre moi.

17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.

Tu renouvelles tes témoins contre moi, et ton indignation augmente contre moi. De nouvelles troupes toutes fraîches [viennent] contre moi.

18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!

Et pourquoi m'as-tu tiré de la matrice? que n'y suis-je expiré, afin qu'aucun œil ne m'eût vu!

19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.

Et que j'eusse été comme n'ayant jamais été, et que j'eusse été porté du ventre [de ma mère] au sépulcre!

20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,

Mes jours ne sont-ils pas en petit nombre? Cesse donc et te retire de moi, et [permets] que je me renforce un peu.

21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

Avant que j'aille au lieu d'où je ne reviendrai plus; en la terre de ténèbres, et de l'ombre de la mort;

22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.

Terre d'une grande obscurité, comme [étant] les ténèbres de l'ombre de la mort, où il n'y a aucun ordre, et où rien ne luit que des ténèbres.