Zǝkǝriya 13
1 Xu küni Dawut jǝmǝti ⱨǝm Yerusalemda turuwatⱪanlar üqün gunaⱨni wǝ paskiniliⱪni yuyidiƣan bir bulaⱪ eqilidu.
På den dagen skal det vera ei opi kjelda for Davids hus og for deim som bor i Jerusalem til å tvætta av synd og ureinskap.
2 Xu küni xundaⱪ boliduki, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — Mǝn mǝbudlarning namlirini zemindin yoⱪitimǝnki, ular yǝnǝ ⱨeq ǝslǝnmǝydu; wǝ Mǝn pǝyƣǝmbǝrlǝrni wǝ paskina roⱨnimu zemindin qiⱪirip yɵtkiwetimǝn.
Og på den dagen, segjer Herren, allhers drott, skal eg rydja ut namni på avgudsbilæti or landet, so ingen meir skal minnast deim, ja, ogso profetarne og den ureine åndi skal eg senda ut or landet.
3 Xundaⱪ ǝmǝlgǝ axuruliduki, birǝylǝn yǝnila pǝyƣǝmbǝrqilik ⱪilip bexarǝt berǝy desǝ, uning ɵzini tuƣⱪan ata-anisi uningƣa: «Sǝn ⱨayat ⱪalmaysǝn; qünki Pǝrwǝrdigarning namida yalƣan gǝp ⱪiliwatisǝn» dǝydu; andin ɵzini tuƣⱪan ata-anisi uni bexarǝt beriwatⱪinidila sanjip ɵltüridu.
Og um nokon sidan gjev seg til å spå, so skal far hans og mor hans, hans eigne foreldre, segja til honom: «Du kann ikkje få liva; for du hev tala lygn i Herrens namn.» Og far hans og mor hans, hans eigne foreldre, skal stinga honom ned når han gjev seg til å spå.
4 Xu küni xundaⱪ boliduki, pǝyƣǝmbǝrlǝrning ⱨǝrbiri ɵzliri bexarǝt beriwatⱪanda kɵrgǝn kɵrünüxtin hijil bolidu; ular hǝⱪni aldax üqün ikkinqi qupurluⱪ qapanni kiymǝydu;
På den dagen skal alle profetarne skjemmast ved synerne sine når dei spår, og dei skal ikkje klæda på seg ein hårkyrtel for å ljuga.
5 U: «Mǝn pǝyƣǝmbǝr ǝmǝs, mǝn pǝⱪǝt teriⱪqimǝn; qünki yaxliⱪimdin tartip tupraⱪ bilǝn tirikqilik ⱪiliwatimǝn» — dǝydu.
Men kvar og ein av dei skal segja: «Eg er ikkje nokon profet. Ein jorddyrkar er eg. Ein mann som kjøpte meg til træl då eg var berre ungguten.»
6 Əmdi birsi uningdin: «Ⱨǝy, ǝmdi sening mǝydǝngdiki bu zǝhmǝtlǝr nemǝ?» — desǝ, u: «Dostlirimning ɵyidǝ yarilinip ⱪaldim» — dǝp jawab beridu.
Og um ein spør honom: «Kva er det for nokre sår du hev der på bringa di?» so kjem han til å svara: «Deim hev eg fenge i huset hjå venerne mine.»
7 Oyƣan, i ⱪiliq, Mening padiqimƣa, yǝni Mening xerikim bolƣan adǝmgǝ ⱪarxi qiⱪ, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar; — Padiqini uruwǝt, ⱪoylar patiparaⱪ bolup tarⱪitiwetilidu; Mǝn ⱪolumni kiqik peillarning üstigǝ qüxürüp turƣuzimǝn.
Vakna upp, du sverd, mot hyrdingen min, mot den mannen som stend meg so nær, segjer Herren, allhers drott. Slå hyrdingen, og lat sauerne spreidast, og eg skal hava handi mi mot dei små.
8 Zeminda xundaⱪ ǝmǝlgǝ axuruliduki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — üqtin ikki ⱪismi ⱪirilip ɵlidu; biraⱪ üqtin bir ⱪismi uningda tirik ⱪalidu.
Og i heile landet, segjer Herren, skal tvo tridjepartar øydast og andast; men ein tridjepart skal leivast der,
9 Andin Mǝn üqinqi ⱪismini otⱪa kirgüzimǝn, ularni kümüx tawliƣandǝk tawlaymǝn, altun sinalƣandǝk ularni sinaymǝn; ular Mening namimni qaⱪirip nida ⱪilidu wǝ Mǝn ularƣa jawab berimǝn; Mǝn: «Bu Mening hǝlⱪim» dǝymǝn; ular: «Pǝrwǝrdigar mening Hudayim» — dǝydu.
og denne tridjeparten let eg ganga gjenom elden og skirer honom som ein skirer sylv, og prøver honom som ein prøver gull. Dei skal kalla på mitt namn, og eg skal svara deim; eg skal segja: «Dette er mitt folk; » og dei skal svara: «Herren er min Gud.»
