Korintliⱪlarƣa 1 5
1 Ⱨǝrtǝrǝptin xu angliniwatiduki, aranglarda buzuⱪqiliⱪ bar ikǝn — bundaⱪ buzuⱪqiliⱪ ⱨǝtta taipilǝr arisidimu tilƣa elinmaydu — u bolsimu birsining ɵz atisining ayaliƣa qeⱪilixtin ibarǝt.
I det hele taget høres der om Utugt iblandt eder, og det saadan Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hustru.
2 Əmma silǝr yoƣinap kɵrǝnglǝp kǝttinglar! Bu rǝzil ixni sadir ⱪilƣan kixi arimizdin ⱪoƣliwetilsun dǝp ɵkünüxünglarƣa toƣra kǝlmǝmdu!?
Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den, som har gjort denne Gerning, maatte udstødes af eders Midte!
3 Qünki gǝrqǝ tǝndǝ silǝr bilǝn billǝ bolmisammu, ǝmma roⱨta silǝr bilǝn billǝ bolux süpitidǝ alliⱪaqan xundaⱪ mǝn xu ⱨɵkümni qiⱪardimki,
Thi jeg for min Del, fraværende med Legemet, men nærværende med Aanden, har allerede, som om jeg var nærværende, fældet den Dom over ham, som paa saadan Vis har bedrevet dette,
4 (ⱨǝmminglar Rǝb Əysa Mǝsiⱨning namida jǝm bolƣanda, ɵzümning roⱨim silǝr bilǝn bolup, Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning küq-ⱪudritigǝ tayinip) —
at, naar i vor Herres Jesu Navn I og min Aand ere forsamlede, saa med vor Herres Jesu Kraft
5 xundaⱪ ⱪilƣan kixining ǝtliri ⱨalak ⱪilinsun, xuning bilǝn uning roⱨi Rǝb Əysaning künidǝ ⱪutⱪuzuluxi üqün Xǝytanning ilkigǝ tapxurulsun.
at overgive den paagældende til Satan til Kødets Undergang, for at Aanden kan frelses paa den Herres Jesu Dag.
6 Silǝrning qongqiliⱪ ⱪilƣininglar yahxi ǝmǝs. «Kiqikkinǝ hemirturuq pütkül hemirni boldurup yoƣinitidu» dǝp bilmǝmsilǝr?
Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen?
7 Kona hemirturuqni qiⱪiriwetinglar; xuning bilǝn silǝr ǝsli hemirturuqsiz hemirdǝk yengi bir zuwula bolisilǝr; qünki «ɵtüp ketix ⱨeyti»[diki ⱪozimiz] bolƣan Mǝsiⱨ ⱪurbanliⱪ ⱪilindi;
Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede; thi ogsaa vort Paaskelam er slagtet, nemlig Kristus.
8 xunga ⱨeytni yaman niyǝtlik wǝ rǝzillik bolƣan hemirturuq bilǝn ǝmǝs, bǝlki sǝmimiylik wǝ ⱨǝⱪiⱪǝt bolƣan petir nan bilǝn tǝntǝnǝ ⱪilip ɵtküzǝyli.
Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brød.
9 Mǝn [aldinⱪi] hǝttǝ silǝrgǝ buzuⱪqiliⱪ ⱪilƣuqilar bilǝn arilaxmanglar dǝp yazƣanidim;
Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med utugtige, —
10 ǝmma bu deginim bu dunyadiki buzuⱪqiliⱪ ⱪilƣuqilar, yaki nǝpsaniyǝtqilǝr, yaki kazzaplar yaki butpǝrǝslǝr bilǝn arilaxmanglar deginim ǝmǝs; undaⱪ bolƣanda dunyadin ayrilixⱪa mǝjbur bolattinglar;
ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I jo gaa ud af Verden.
11 ǝmma ⱨazirⱪi bu hetimdǝ yazƣinim xuki, ɵzini «ⱪerindax» dǝp atiwalƣan ǝmma xundaⱪla buzuⱪluⱪ ⱪilƣuqi, nǝpsaniyǝtqi, butpǝrǝs, ⱨaraⱪkǝx yaki kazzap bolsa, undaⱪ bir kixi bilǝn arilaxmanglar, ⱨǝtta uning bilǝn ⱨǝmdastihanmu bolmanglar.
Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgudsdyrker eller en Skændegæst eller en Dranker eller en Røver, ja, end ikke spise sammen med en saadan.
12 Sirttikilǝrni ⱨɵküm qiⱪirip bir tǝrǝp ⱪilixning mǝn bilǝn nemǝ munasiwiti? Lekin iqinglardikilǝrni ɵzünglar ⱨɵküm qiⱪirip bir tǝrǝp ⱪilix silǝrning ixinglar ǝmǝsmu?
Thi hvad kommer det mig ved at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere indenfor?
13 Lekin sirttikilǝrning üstigǝ bolsa Huda Ɵzi ⱨɵküm qiⱪiridu. Xunga «bu rǝzil adǝmni aranglardin qiⱪiriwetinglar».
Men dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer den onde fra eder selv!
