Korintliⱪlarƣa 1 4
1 Birsi biz toƣruluⱪ birnemǝ demǝkqi bolsa, bizni Mǝsiⱨning hizmǝtkarliri wǝ Hudaning sirliri amanǝt ⱪilinƣan ƣojidarlar dǝp bilsun.
Saaledes agte man os: som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder!
2 Əmdi ƣojidar degǝnlǝrdin tǝlǝp ⱪilinidiƣini xuki, ular wapadar-sadiⱪ boluxi kerǝktur.
I øvrigt kræves her af Husholdere, at man maa findes tro.
3 Əmma mǝn silǝr tǝripinglardin yaki baxⱪa ⱨǝrⱪandaⱪ insaniy sot tǝripidin sürüxtürüp baⱨalansam, bu mǝn üqün ziƣirqilik ix; mǝn ⱨǝtta ɵzüm toƣruluⱪ sürüxtürüp olturmaymǝn.
Men mig er det saare lidet at bedømmes af eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg bedømmer end ikke mig selv.
4 Qünki wijdanim ǝyiblǝydiƣan ⱨeqⱪandaⱪ ixlirimdin hǝwirim yoⱪ; ǝmma bu ixning ɵzi meni ⱨǝⱪⱪaniy dǝp aⱪlimaydu; meni sürüxtürüp baⱨaliƣuqi bolsa Rǝbdur.
Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed retfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er Herren.
5 Xunga waⱪti-saiti kǝlmigüqǝ, yǝni Rǝb kǝlmigüqǝ ⱨeq ix toƣruluⱪ ⱨɵküm qiⱪarmanglar; Rǝb kǝlgǝndǝ u ⱪarangƣuluⱪtiki yoxurun ixlarni axkarilaydu, ⱪǝlb-dillardiki barliⱪ oy-niyǝtlǝrni ayan ⱪilidu; xu qaƣda ⱨǝrbiri Huda tǝripidin tǝriplinidu.
Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som baade skal bringe for Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal enhver faa sin Ros fra Gud.
6 Əmma, i ⱪerindaxlar, bu ixlarni silǝrning mǝnpǝǝtinglarni dǝp ɵzümgǝ wǝ Apollosⱪa tǝtbiⱪlidim; mǝⱪsǝt silǝr biz arⱪiliⱪ «pütülgǝnning dairisidin ⱨalⱪip kǝtmǝnglar» degǝn sawaⱪni ɵginixinglar, xundaⱪla ⱨeqⱪaysinglarning mǝlum birsini baxⱪa birsidin üstün dǝp pǝhirlinip tǝkǝbburlixip kǝtmǝslikinglar üqündur.
Men dette, Brødre! har jeg anvendt paa mig selv og Apollos for eders Skyld, for at I paa os kunne lære dette „ikke ud over, hvad der staar skrevet‟, for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal opblæse sig mod en anden.
7 Qünki kim seni baxⱪa birsidin üstün ⱪilidu? Sanga ata ⱪilinƣan nǝrsidin baxⱪa sǝndǝ yǝnǝ nemǝ bar? Ⱨǝmmǝ sanga berilgǝn tursa, nemixⱪa «Mǝndǝ ǝsli bar idi» dǝp pǝhirlinip kɵrǝnglǝp ketisǝn?
Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har faaet givet? men naar du virkelig har faaet det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde faaet det?
8 Silǝr alliⱪaqan toyunup kǝttinglar! Alliⱪaqan beyip kǝttinglar! Silǝr bizsiz padixaⱨlar bolup ⱨɵküm sürdunglar! Kaxki silǝr ⱨǝⱪiⱪǝtǝn ⱨɵküm sürgǝn bolsanglaridi — undaⱪta biz silǝr bilǝn billǝ ⱨɵküm sürgǝn bolattuⱪ!
I ere allerede mættede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at ogsaa vi kunde være Konger med eder!
9 Qünki Huda rosullar bolƣan bizlǝrni ɵlümgǝ mǝⱨkum bolƣan adǝmlǝrdǝk ǝng ahirƣa ⱪoyup sazayi ⱪilip otturiƣa qiⱪarƣan, dǝp oylaymǝn; qünki biz pütkül alǝmgǝ, yǝni ⱨǝm pǝrixtilǝrgǝ ⱨǝm insanlarƣa bir hil tamaxa bolduⱪ.
Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom dødsdømte; thi et Skuespil ere vi blevne for Verden, baade for Engle og Mennesker.
10 Biz Mǝsiⱨ üqün ǝhmǝⱪ sanalƣanlarmiz, ǝmma silǝr Mǝsiⱨdǝ danasilǝr! Biz ajiz, ǝmma silǝr küqlüksilǝr; silǝr izzǝtlik, ǝmma biz har;
Vi ere Daarer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede.
11 Ⱨazirⱪi dǝⱪiⱪigiqǝ aq-yalingaq, qangⱪap yürmǝktimiz, dumbalinip, sǝrgǝrdan, makansiz bolup yürmǝktimiz;
Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst og Nøgenhed og faa Næveslag og have intet blivende Sted
12 ɵz ⱪolimiz bilǝn ixlǝp japa tartmaⱪtimiz; aⱨanǝtkǝ ⱪalƣanda yahxiliⱪ tilǝwatimiz; ziyankǝxlikkǝ uqriƣanda, qidawatimiz;
og arbejde møjsommeligt med vore egne Hænder. Udskælder man os, velsigne vi; forfølger man os, finde vi os deri;
13 tɵⱨmǝtkǝ uqriƣanda, [biz ularni] qirayliⱪqǝ [towiƣa] ündǝymiz; biz jaⱨanning daxⱪili, insanlarning süpüründisi dǝp ⱪariliwatimiz, ta ⱨazirƣiqǝ xundaⱪ.
spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu.
14 Bu ixlarni yezixim, silǝrni hijalǝtkǝ ⱪaldurux üqün ǝmǝs, bǝlki sɵyümlük balilirim süpitidǝ silǝrgǝ nǝsiⱨǝt ⱪiliwatimǝn;
Ikke for at beskæmme eder skriver jeg dette; men jeg paaminder eder som mine elskede Børn.
15 qünki silǝrning Mǝsiⱨdǝ tümǝnligǝn tǝrbiyiligüqiliringlar bolsimu, silǝrning atanglar kɵp ǝmǝstur; qünki mǝn Mǝsiⱨ Əysada bolup silǝrni hux hǝwǝr arⱪiliⱪ tɵrǝldürüp ata boldum.
Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet.
16 Xunga mǝn silǝrdin ɵtünimǝnki, meni ülgǝ ⱪilinglar.
Jeg formaner eder altsaa, vorder mine Efterfølgere!
17 Dǝl bu sǝwǝbtin mǝn Rǝbdǝ bolƣan ɵz sɵyümlük wǝ ixǝnqlik oƣlum Timotiyni yeninglarƣa ǝwǝttim; ⱨǝrⱪaysi jaylardiki jamaǝttǝ ɵgǝtkǝnlirimgǝ ǝgixip, u silǝrgǝ Mǝsiⱨdǝ bolƣan yollirim toƣruluⱪ ǝslitidu.
Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i Kristus, saaledes som jeg lærer alle Vegne i enhver Menighed.
18 Əmma bǝziliringlar, «Pawlusni yenimizƣa kǝlmǝydu», dǝp kɵrǝnglǝp kǝttinglar;
Men nogle ere blevne opblæste, i den Tanke, at jeg ikke kommer til eder;
19 biraⱪ Rǝb buyrusa mǝn pat arida yeninglarƣa barimǝn; xu qaƣda mǝn kɵrǝnglǝp kǝtkǝnlǝrning sɵzlirini ǝmǝs, bǝlki ularda bolƣan küq-ⱪudrǝtni kɵrüp baⱪay.
men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gøre mig bekendt, ikke med de opblæstes Ord, men med deres Kraft.
20 Qünki Hudaning padixaⱨliⱪi sɵzdǝ ǝmǝs, bǝlki küq-ⱪudrǝttǝ ispatlinidu.
Thi Guds Rige bestaar ikke i Ord, men i Kraft.
21 Əmdi nemini halaysilǝr? Yeninglarƣa tayaⱪ kɵtürüp beriximnimu, yaki meⱨir-mulayimliⱪ roⱨida beriximnimu?
Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med Kærlighed og Sagtmodigheds Aand?
