Zebur 92
1 Shabat küni üchün bir küy-naxsha: — Perwerdigargha teshekkür éytish, Namingni küylesh eladur, i Hemmidin Aliy Bolghuchi!
En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
2 Özgermes muhebbitingni seherde, Kéchilerde bolsa, heqiqet-sadaqitingni jakarlash,
Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 On tarliq saz we rawabni chélip, Chiltar bilen mungluq ahangda chélish eladur!
ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
4 Chünki Sen Perwerdigar, Öz qilghining arqiliq méni xursen qilding, Qolliringning qilghanliri bilen men rohlinip naxsha éytimen.
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
5 Perwerdigar, qilghan ishliring némidégen ulughdur! Oyliring nahayiti chongqurdur!
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
6 Bighem kishi buni bilmes, Hamaqet buni chüshenmes,
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
7 Reziller ot-chöptek aynighanda, Qebihlik qilghuchilarning hemmisi güllen’gende, Menggü halak bolup kétidighanlar shulardur!
Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
8 Lékin Sen, i Perwerdigar, ebedil’ebed üstün turisen.
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
9 Chünki mana düshmenliring, i Perwerdigar, Mana düshmenliring yoqilidu; Barliq qebihlik qilghuchilar tiripiren qiliwétilidu!
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
10 Münggüzümni yawayi buqiningkidek kötürisen; Béshim yéngi may sürkep, mesih qilinidu.
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
11 Méni qest qilghanlarning [meghlubiyitini] öz közum köridu; Manga qarshilishishqa qozghalghan rezillik qilghuchilarning [ten bergenlikinimu] quliqim anglaydu.
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
12 Heqqaniy adem xorma derixi kebi güllep-yashnaydu; U Liwandiki kédr derixidek ösidu.
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
13 Perwerdigarning öyige tikilgenler, Xudayimizning hoylilirida güllinidu;
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14 Ular qérighandimu yene méwe béridu, Suluq hem yéshil ular;
plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
15 Shuning bilen ular Perwerdigar durustur, dep ispatlaydu; U méning qoram téshimdur, Uningda héch naheqlik yoqtur!
selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
