< Zebur 91 >

1 Eng Aliy Bolghuchining mexpiy jayida turghuchi, Hemmige qadirning sayiside aramxuda yashaydu.
Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2 Men Perwerdigarni: — «Méning bashpanahim, Méning qorghinim; Méning Xudayim, Uninggha tayinimen» — deymen.
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
3 Berheq, U qiltaqchining toziqidin séni qutulduridu, Shum waba-qazadin hem xalas étidu.
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4 U peyliri bilen séni yapidu; Qanatliri astida panah tapisen; Uning heqiqiti sanga qalqan hem istihkamdur.
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5 Sen ne kéchidiki wehimidin, Ne kündüzi uchuwatqan oqtin,
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
6 Ne qarangghuluqta kezgüchi wabadin, Ne chüsh waqtida weyranchiliq qilghuchi halakettin qorqmaysen.
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7 Séning yéningda mingi yiqilip, Ong yéqingda on mingi ghulap chüshsimu, Lékin bala-qaza sanga yéqinlashmaydu.
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
8 Sen peqet közliring bilen béqip, Pasiqlargha bérilgen jazani körisen.
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9 Perwerdigarni panahim dep bilgining üchün, Hemmidin Aliy Bolghuchini makan qilghining üchün,
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10 Béshinggha héch palaket chüshmeydu, Héch waba chédiringgha yéqinlashmaydu.
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11 U Öz perishtilirige séning heqqingde emr qilidu, Shuning bilen ular pütkül yolliringda séni saqlaydu.
thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
12 Ayighing tashqa urulup ketmesliki üchün, Ular séni qollirida kötürüp yüridu.
de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
13 Shir we kobra yilan üstidin bésip ötisen, Arslan we ejdihani dessep-cheyleysen.
du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
14 «U Manga muhebbitini baghlighanliqi üchün, Men uni qutuldurimen; U namimni ten alghini üchün yuqirida saqlaymen.
»Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15 U Manga nida qilidu, Men uninggha jawab bérimen; Éghir kün uni basqanda uning bilen bille bolimen; Men uni xalas qilip, izzet-hörmetke sazawer qilimen.
kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
16 Uzaq ömür bilen uni qandurimen, Hem nijatliqimni uninggha körsitimen».
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«

< Zebur 91 >