Zebur 8

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Gittif»ta orunlansun dep, Dawut yazghan küy: — I, Öz heywengni asmanlardinmu yuqiri tikligen Perwerdigar Rebbimiz, Pütkül yer yüzide naming shunche sherepliktur!

(Til sangmesteren. Al-haggittit. En salme af David.) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

2 Öz reqibliring tüpeylidin, Düshmen we qisaschilarning aghzini étishke, Bowaqlar we emgüchilerning aghzidin küch tiklidingsen.

Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

3 Men barmaqliringning yasighini bolghan asmanliringgha, Sen mezmut békitken ay-yultuzlargha qarighinimda,

Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

4 Sen insanni séghinidikensen, Emdi adem dégen néme idi? Sen uning yénigha kélip yoqlaydikensen, Insan balisi qanchilik néme idi?

hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

5 Chünki Sen uning ornini perishtilerningkidin azghine töwen békittingsen, Sen uninggha shan-sherep we shöhretlerni taj qilip berding.

Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;

6 Uni qolungning yasighanlirini idare qilishqa tikliding; Sen barliq nersilerni uning puti astigha qoyghansen,

du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,

7 Jümlidin barliq qoy-kalilar, Daladiki barliq janiwarlar,

Småkvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,

8 Asmandiki uchar-qanatlar, Déngizdiki béliqlar, Déngizlarning yolliridin ötküchilerning barliqini puti astigha qoydung.

Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier.

9 I Perwerdigar Rebbimiz, pütkül yer yüzide naming némidégen shereplik-he!

HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord!