< Zebur 116 >
1 Men Perwerdigarni söyimen, Chünki U méning awazimni, yélinishlirimni anglighan.
Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
2 Chünki U quliqini manga saldi, Shunga men barliq künlirimde Uninggha iltija qilip chaqirimen.
Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
3 Ölüm asaretliri méni chirmiwaldi; Tehtisaraning derdliri méni tutuwaldi; Men péshkellikke yoluqtum, elem tarttim; (Sheol )
Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol )
4 Shuning bilen men Perwerdigarning namigha toxtimay nida qildim: — «Sendin ötünimen, i Perwerdigar, Jénimni qutuldurghaysen!
Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
5 Shepqetliktur Perwerdigar, heqqaniydur; Xudayimiz rehimdildur.
Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
6 Perwerdigar nadanni saqlaydu; Men xarab ehwalgha chüshürüldum, U méni qutquzdi.
Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 Hey jénim, qaytidin xatirjem bol; Chünki Perwerdigar séxiylik, méhribanliq körsetti;
Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
8 Chünki Sen jénimni ölümdin, közlirimni yashlardin, Ayaghlirimni putlishishtin qutquzghansen.
Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
9 Men Perwerdigar aldida tiriklerning zéminida mangimen;
Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
10 Ishen’ginim üchün mundaq söz qilghanmen: — «Men qattiq xar qilin’ghanmen».
Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
11 Jiddiyleshkinimdin: — «ademlerning hemmisi yalghanchi!» — Dégenmen.
Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
12 Manga körsetken barliq yaxshiliqlirini men néme bilen Perwerdigargha qayturimen?
Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
13 — Nijatliq qedehini qolumgha alimen, We Perwerdigarning namini chaqirip iltija qilimen;
Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
14 Men qilghan qesemlirimni Perwerdigar aldida ada qilimen; Berheq, Uning barliq xelqi aldida ularni ada qilimen.
Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
15 Perwerdigarning neziride, Öz mömin bendilirining ölümi qimmetlik ishtur!
Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
16 Ah Perwerdigar, men berheq Séning qulungdurmen; Men Séning qulungdurmen, dédikingning oghli ikenmen; Sen méning asaretlirimni yeshkensen;
Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
17 Men Sanga teshekkür qurbanliqlirini sunimen, Perwerdigarning namini chaqirip iltija qilimen;
Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
18 Men qilghan qesemlirimni Perwerdigar aldida ada qilimen; Berheq, Uning barliq xelqi aldida ularni ada qilimen;
Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
19 Perwerdigarning öyining hoylilirida, Séning otturungda turup, i Yérusalém, [Qesemlirimni ada qilimen]! Hemdusana!
i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!