< Zebur 115 >
1 Bizge emes, i Perwerdigar, bizge emes — Özgermes muhebbiting üchün, heqiqet-sadaqiting üchün, Öz naminggha shan-sherep keltürgeysen.
Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
2 Eller némishqa «Ularning Xudasi qeyerde?» dep [mazaq] qilishidu?
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
3 Biraq Xudayimiz bolsa ershlerdidur; Némini xalisa, U shuni qilghandur.
Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
4 Ularning butliri bolsa peqet kümüsh-altundin ibaret, Insanning qolliri yasighinidur, xalas.
Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
5 Ularning aghzi bar, biraq sözliyelmeydu; Közliri bar, körmeydu;
De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
6 Qulaqliri bar, anglimaydu, Burni bar, puriyalmaydu;
De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
7 Qolliri bar, siliyalmaydu; Putliri bar, mangalmaydu; Kaniyidin héchbir sada chiqarmaydu.
De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
8 Ularni yasighanlar ulargha oxshashtur, Ulargha tayan’ghanlarmu shundaqtur.
Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
9 I Israil, Perwerdigargha tayininglar; U silerge yardem qilghuchinglar hem qalqininglardur.
Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10 I Harun jemeti, Perwerdigargha tayininglar; U silerge yardem qilghuchi hem silerning qalqininglardur.
Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 Perderdigardin eyminidighanlar, Perwerdigargha tayininglar; U silerge yardem qilghuchi hem qalqininglardur.
I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
12 Perwerdigar bizni eslep keldi; U bext ata qilidu; U Israil jemetige bext ata qilidu; U Harun jemetige bext ata qilidu;
Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
13 Perwerdigardin eyminidighanlargha, Chongliri hem kichiklirigimu bext ata qilidu.
Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
14 Perwerdigar silerge qoshlap béridu, Silerge hem perzentliringlargha;
Herren formere eder, eder og eders Børn!
15 Silerge Perwerdigar teripidin bext ata qilin’ghan, Asman-zéminni Yaratquchidin beriketlen’gen!
Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
16 Asmanlar bolsa Perwerdigarning asmanliridur; Biraq zéminni bolsa insan balilirigha tapshurghandur.
Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
17 Ölükler Yahni medhiyiliyelmeydu, Süküt diyarigha chüshüp ketkenlermu shundaq;
De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
18 Biraq bizler hazirdin bashlap Yahqa ebedil’ebedgiche teshekkür-medhiye qayturimiz! Hemdusana!
Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!