< Zebur 112 >
1 Hemdusana! Perwerdigardin eyminidighan, Uning emrlirini zor xursenlik dep bilidighan adem bextliktur!
Halleluja! Salig er den mann som frykter Herren, som har sin store lyst i hans bud.
2 Uning nesli zéminda turup küch-qudretlik bolidu; Duruslarning dewri bextlik bolidu.
Hans avkom skal være mektig på jorden; de opriktiges slekt skal velsignes.
3 Uning öyide dölet hem bayliqlar bolidu; Heqqaniyliqi menggüge turidu.
Det er velstand og rikdom i hans hus, og hans rettferdighet står fast evindelig.
4 Qarangghuluqta turghan durus ademge nur peyda bolidu; U shepqetlik, rehimdil hem heqqaniydur.
Det går op et lys i mørket for de opriktige, for den som er nådig og barmhjertig og rettferdig.
5 Xeyrxah, ötne bérip turidighan ademning bexti bolidu; U öz ishlirini adilliq bilen yürgüzidu.
Lykkelig er den mann som forbarmer sig og låner ut; han hevder all sin sak i dommen.
6 Berheq, u ebediy tewritilmeydu; Heqqaniy adem menggüge eslinidu.
For han skal ikke rokkes evindelig; den rettferdige skal være i evig minne.
7 U shum xewerdin qorqmaydu; Uning köngli toq halda, Perwerdigargha tayan’ghan.
Han skal ikke frykte for nogen ond tidende; hans hjerte er fast, det setter sin lit til Herren.
8 Dili mehkem qilin’ghan, u qorqmaydu; Axirida u reqiblirining meghlubiyitini köridu.
Hans hjerte er trygt; han frykter ikke, inntil han ser med lyst på sine fiender.
9 U öziningkini merdlerche tarqatqan, Yoqsullargha béridu; Uning heqqaniyliqi menggüge turidu; Uning münggüzi izzet-shöhret bilen kötürülidu.
Han har strødd ut, han har gitt de fattige; hans rettferdighet står fast evindelig, hans horn skal ophøies med ære.
10 Rezil adem buni körüp chidimaydu, Chishlirini ghujurlitidu, u érip kétidu; Rezillerning arzu-hewisi yoqitilidu.
Den ugudelige skal se det og harmes, han skal skjære tenner og optæres; de ugudeliges attrå blir til intet.