Zebur 108

1 Dawutning küy-naxshisi: — Iradem ching, i Xuda, iradem ching; Men medhiye naxshilirini éytip, Berheq, Séni küyleymen, pütün rohim bilen!

En Sang, en Psalme af David.

2 I neghme-sazlirim, oyghan! Men seher quyashinimu oyghitimen!

Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

3 Xelq-milletler arisida Séni ulughlaymen, i Perwerdigar; Eller arisida Séni küyleymen!

Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

4 Chünki özgermes muhebbiting ershlerge yetküdek ulughtur; Heqiqiting bulutlargha taqashti.

Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

5 I Xuda, shan-shöhriting ershlerdin yuqiri ulughlan’ghay, Shan-sheriping yer yüzini qaplighay!

Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

6 Öz söygenliringning nijatliq tépishi üchün, Ong qolung bilen qutquzghaysen, Duayimni ijabet qilghaysen.

Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

7 Xuda Öz pak-muqeddeslikide shundaq dégen: — «Men tentene qilimen, Men Shekem diyarini bölüp bérimen, Sukkot wadisini [teqsim qilishqa] ölcheymen.

Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Giléad Manga mensuptur, Manassehmu Manga mensuptur; Efraim bolsa béshimdiki dubulghamdur, Yehuda Méning emr-perman chiqarghuchimdur;

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Moab Méning yuyunush jawurumdur; Édomgha chorughumni tashlaymen; Men Filistiye üstidin tentene qilimen!».

Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 Kim Méni bu mustehkem sheherge bashlap kirelisun? Kim Méni Édomgha élip baralisun?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 I Xuda, Sen bizni rasttinla chetke qaqtingmu? Qoshunlirimiz bilen bille jengge chiqmamsen?

Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

12 Bizni zulumlardin qutulushqa yardemleshkeysen, Chünki insanning yardimi bikardur!

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

13 Xuda arqiliq biz choqum baturluq körsitimiz; Bizge zulum qilghuchilarni cheyligüchi del U Özidur!

Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.