Mmɛbusɛm 9
1 Nyansa asi ne fie; watwa nʼafadum nson ho.
Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
2 Wasiesie nʼaduane afra ne nsã wato ne ɛpono.
hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
3 Wasoma ne mmaawa, na ɔfrɛ firi kuropɔn no sorɔnsorɔmmea hɔ sɛ,
hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
4 “Momma ntetekwaafoɔ nyinaa mmra ha!” Ɔka kyerɛ wɔn a wɔnni atemmuo sɛ,
Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
5 “Mommra mmɛdi mʼaduane na monnom nsã a mafra no.
Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
6 Monnya mo ntetekwaasɛm no na mobɛnya nkwa; monnante nteaseɛ akwan so.”
Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
7 Deɛ ɔtenetene ɔfɛdifoɔ no frɛ ahohorabɔ; na deɛ ɔka amumuyɛfoɔ anim no nya ɔyea.
Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
8 Ɛno enti, nnka ɔfɛdifoɔ anim na ɔmmɛtane wo; ka onyansafoɔ anim na ɔbɛdɔ wo.
Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
9 Ma onyansafoɔ akwankyerɛ na ɔbɛkɔ so ahunu nyansa; kyerɛkyerɛ ɔteneneeni na ɔde bɛka nʼadesua ho.
Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
10 Awurade suro yɛ nyansa ahyɛaseɛ Ɔkronkronni no ho nimdeɛ yɛ nteaseɛ.
Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
11 Me mu na wo nna bɛdɔɔso, na wɔde mfeɛ bɛka wo nkwa ho.
Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
12 Sɛ woyɛ onyansafoɔ a, wobɛnya wo nyansa ho mfasoɔ; sɛ woyɛ ɔfɛdifoɔ a, wo nko ara na ɛbɛhunu amane.
Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
13 Ɔbaa ɔkwasea yɛ ɔkasafoɔ; ɔnni ahohyɛsoɔ na ɔnni nimdeɛ.
Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
14 Ɔte ne fie ɛpono ano, na ɔte akonnwa a ɛsi kuropɔn no sorɔnsorɔmmea,
Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
15 na ɔfrɛfrɛ wɔn a wɔtwam hɔ, wɔn a wɔnam wɔn kwan so tee sɛ,
for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
16 “Momma ntetekwaafoɔ nyinaa mmra ha” ɔka kyerɛ wɔn a wɔnni atemmuo sɛ,
hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
17 “Nsuo a wɔwia no yɛ fremfrem na aduane a wɔdi no ahintaeɛ no yɛ dɛ!”
Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
