Mmɛbusɛm 8
1 Tie: Nyansa refrɛ. Nteaseɛ ma ne nne so.
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 Ɛkwan no so, sorɔnsorɔmmea hɔ, nkwantanan no so, ɛhɔ na ɛgyina,
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 apono a ɛkɔ kuropɔn no mu ho, ɛteam wɔ aboboano hɔ sɛ,
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 “Ao, mo mmarimma na meteam mefrɛ; meteam frɛ adasamma nyinaa.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Mo a moyɛ ntetekwaa, mo mma mo ani nte; mo a moyɛ nkwaseafoɔ, monnya nteaseɛ.
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Montie, na mewɔ nsɛm pa bi ka kyerɛ mo; mebue mʼano ka deɛ ɛyɛ.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Mʼano ka deɛ ɛyɛ nokorɛ, ɛfiri sɛ mʼanofafa kyiri amumuyɛsɛm.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Mʼano mu nsɛm nyinaa yɛ pɛ; ebiara nni mu a ɛyɛ nkontompo anaa nnaadaasɛm.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 Ne nyinaa mu da hɔ ma deɛ ɔwɔ nhunumu; ɛho nni asɛm ma wɔn a wɔwɔ nimdeɛ.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Mompo dwetɛ na momfa mʼakwankyerɛ, momfa nimdeɛ na mompo sikakɔkɔɔ amapa.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 Ɛfiri sɛ nimdeɛ som bo sene mmota, na wɔrentumi mfa deɛ wopɛ biara ntoto ho.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 “Me, nyansa, mene aniteɛ na ɛteɛ; nimdeɛ ne nhunumu wɔ me.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 Sɛ wɔsuro Awurade ɛne sɛ wɔkyiri bɔne; mekyiri ahantan ne ahomasoɔ, ɔbra bɔne ne nnaadaasɛm.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Afotuo ne atemmuo pa wɔ me; mewɔ nteaseɛ ne tumi.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Me so na ahemfo nam di adeɛ na sodifoɔ nam me so hyehyɛ mmara a ɛyɛ pɛ;
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Mmapɔmma de me bu ɔman ne atitire nyinaa a wɔdi asase so ɔhene.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 Medɔ wɔn a wɔdɔ me, na wɔn a wɔhwehwɛ me no hunu me.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Ahonyadeɛ ne animuonyam wɔ me nkyɛn, ahodeɛ a ɛkyɛre ne yiedie nso saa ara.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Mʼaba yɛ sene sikakɔkɔɔ amapa; deɛ ɛfiri me mu boro dwetɛ a wɔasɔne so so.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Tenenee akwan so na menam atɛntenenee akwan so,
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 mede ahodeɛ ma wɔn a wɔdɔ me na mehyɛ wɔn adekoradan ma ma.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 “Awurade bɔɔ me sɛ nʼabɔdeɛ mu abakan dii ne tete nneyɛɛ anim;
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 ɔyii me sii hɔ firi tete, ansa na ewiase rehyɛ aseɛ.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Wɔwoo me ansa na wɔrebɔ ɛpo kakraka no ansa na wɔreyɛ nsutire a nsuo ahyɛ no ma no;
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 ansa na wɔde mmepɔ resisi hɔ, wɔwoo me ansa na nkokoɔ reba,
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 ansa na ɔbɔɔ asase ne ne mfuo anaa dɔteɛ biara a ɛwɔ asase soɔ.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Mewɔ hɔ ansa na wɔbɔɔ soro, ɛberɛ a ɔtwaa hyeɛ too ebunu no ani no,
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 ɛberɛ a ɔbɔɔ omununkum wɔ soro na ɔde ebunu mu nsutire tintim hɔ denden no,
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 ɛberɛ a ɔtwaa hyeɛ maa ɛpo sɛdeɛ nsuo no rentra ne hyeɛ, ne ɛberɛ a ɔtwaa asase fapem no,
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 na meyɛ odwumfoɔ a mete ne nkyɛn. Anigyeɛ hyɛɛ me ma daa na medii ahurisie wɔ nʼanim ɛberɛ biara,
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 na mʼani gye wɔ ne ewiase nyinaa mu na mʼani ka wɔ adasamma mu.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 “Enti me mma, montie me; nhyira ne wɔn a wɔnante mʼakwan so.
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Montie mʼakwankyerɛ na monhunu nyansa; mommu mo ani nngu so.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Nhyira ne onipa a ɔtie me, ɔwɛn mʼaboboano daa, na ɔtwɛn wɔ hɔ.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Na obiara a ɔhunu me no nya nkwa na ɔnya anisɔ firi Awurade nkyɛn.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 Na deɛ woanhwehwɛ me no ha ne ho na wɔn a wɔtane me no dɔ owuo.”
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
