Hiob 9
1 Na Hiob kasaa bio sɛ:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 “Aane, menim sɛ yei yɛ nokorɛ. Na ɛbɛyɛ dɛn na ɔdasani bɛtene wɔ Onyankopɔn anim?
"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Sɛ obi pɛ sɛ ɔne Onyankopɔn yiyi a, ɔrentumi nyi nsɛm apem mu baako mpo ano.
Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
4 Ne nyansa mu dɔ, na ne tumi so. Hwan na ɔne no adi asie na ne ho baabiara anti?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Ɔtutu mmepɔ a wɔnnim ho hwee ɔbubu wɔn fa so wɔ nʼabufuo mu.
Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Ɔwoso asase firi ne siberɛ, na ɔma ne nnyinasoɔ woso biribiri.
ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
7 Ɔkasa kyerɛ owia na ɛnhyerɛn, na ɔsɔ nsoromma hyerɛn ano.
han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Ɔno nko ara na ɔtrɛ ɔsoro mu, na ɔnante ɛpo asorɔkye so.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Ɔno ne Nwenwenente, Akokɔbaatan ne ne mma Yɛfoɔ; Nsorommabafan ne ewiem anafoɔ fam nsorommakuo no.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Ɔyɛ anwanwadeɛ a wɔntumi nte aseɛ, nsɛnkyerɛnneɛ a wɔntumi nkan.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Sɛ ɔnam me ho a, menhunu no; sɛ ɔsene a, menhunu no.
Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 Sɛ ɔhwim kɔ a, hwan na ɔsi no kwan? Hwan na ɔbɛtumi abisa no sɛ, ‘Ɛdeɛn na woreyɛ yi?’
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
13 Onyankopɔn nkora nʼabufuo so; Rahab aboafoɔ mpo ho popo wɔ nʼanim.
Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 “Na me ne hwan a me ne no bɛyiyi? Mɛyɛ dɛn anya nsɛm a me ne no de bɛgye akyinnyeɛ?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Sɛ menim mpo a, merentumi nyi nʼano; ɛno ara ne sɛ mɛsrɛ ahummɔborɔ afiri me ɔtemmufoɔ nkyɛn.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
16 Mpo, sɛ mefrɛ no na ɔba a, mennye nni sɛ ɔbɛtie mʼasɛm.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Ɔde asorɔkye bɛdwerɛ me ama mʼapirakuro adɔɔso kwa.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
18 Ɔremma menya mʼahome, bio. Ɔde awerɛhoɔ bɛhyɛ me ma tɔ.
ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
19 Sɛ ɛba no ahoɔden a, ɔyɛ ɔhoɔdenfoɔ! Na sɛ ɛba atɛntenenee nso a, hwan na ɔbɛsamane no?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Sɛ medi bem mpo a, mʼano bɛbu me kumfɔ; sɛ me ho nni asɛm a, ɛbɛbu me fɔ.
Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 “Ɛwom sɛ medi bem deɛ, nanso memmu me ho; abrabɔ afono me.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 Ne nyinaa yɛ pɛ; ɛno enti na meka sɛ, ‘Ɔsɛe deɛ ne ho nni asɛm ne omumuyɛfoɔ.’
Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Ɛberɛ a amanehunu de owuo aba no, ɔsere deɛ ne ho nni asɛm no akomatuo.
Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
24 Ɛberɛ a asase akɔ amumuyɛfoɔ nsam no, ɔfira ɛso atemmufoɔ ani. Sɛ ɛnyɛ ɔno a, na ɛyɛ hwan?
Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 “Me nna ho yɛ herɛ sene ommirikatufoɔ; ɛsene kɔ a anigyeɛ kakra mpo nni mu.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
26 Ɛtwam kɔ sɛ akodoɔ a wɔde paparɔs ayɛ te sɛ akɔdeɛ a wɔreto akyere wɔn ahaboa.
gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
27 Sɛ meka sɛ, ‘Me werɛ mfiri mʼanwiinwii, mɛsesa me nsɛm ka, na masere a,’
Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
28 me yea ahodoɔ no bɔ me hu ara. Na menim sɛ, woremmu me bem.
må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Woabu me fɔ dada enti, adɛn na ɛsɛ sɛ meha me ho kwa?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Mpo sɛ ɛba sɛ mede samina dware na mede samina hohoro me nsa ho a,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 wobɛto me atwene atɛkyɛ amena mu, ama mʼatadeɛ mpo akyiri me.
du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
32 “Ɔnyɛ onipa te sɛ me na mayi nʼano, na yɛakɔgyina asɛnniiɛ abobɔ yɛn nkuro.
Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
33 Sɛ anka obi wɔ hɔ a ɔbɛsiesie yɛn ntam na waka yɛn baanu abɔ mu a,
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
34 obi a ɔbɛyi Onyankopɔn abaa afiri me so, sɛdeɛ nʼahunahuna mmɔ me hu bio a,
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 anka mɛkasa a merensuro no, nanso saa tebea a mewɔ mu yi deɛ, mentumi.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
