Hiob 8
1 Ɛnna Suhini Bildad buaa sɛ:
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 “Wobɛkɔ so aka saa nsɛm yi akɔsi da bɛn? Wo nsɛm yɛ mframa huhuo.
"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
3 Onyankopɔn kyea atɛntenenee anaa? Otumfoɔ kyea deɛ ɛtene anaa?
Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
4 Ɛberɛ a wo mma yɛɛ bɔne tiaa noɔ no, ɔgyaa wɔn maa wɔn bɔne so akatua.
Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
5 Nanso sɛ wode wʼani bɛto Onyankopɔn so na woabɔ Otumfoɔ no mpaeɛ,
så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
6 sɛ woyɛ kronn, na wotene a, wo enti, ɔbɛma ne ho so seesei na wama wo asi wo dada mu.
Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
7 Wo ahyɛaseɛ bɛyɛ nkakra nkakra na daakye woanya ama abu so.
din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
8 “Bisa awoɔ ntoatoasoɔ a atwam no, na hwehwɛ deɛ wɔn agyanom hunuiɛ.
Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
9 Na wɔwoo yɛn nkyɛreeɛ na yɛnnim hwee. Yɛn nna wɔ asase yi so te sɛ sunsumma.
Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
10 Nanso adikanfoɔ no bɛkyerɛkyerɛ wo. Wɔbɛfiri wɔn nteaseɛ mu akyerɛ wo nyansa.
Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
11 Paparɔs bɛtumi anyini akɔ soro wɔ baabi a ɛnyɛ ɔwora? Demmire bɛtumi afifiri baabi a nsuo nni anaa?
Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
12 Ɛberɛ a ɛrenyini a wɔntwaeɛ no, ɛdwane ntɛm so sene ɛserɛ.
Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
13 Saa na wɔn a wɔn werɛ firi Onyankopɔn no awieeɛ teɛ; saa na wɔn a wɔnni nyamesu no anidasoɔ nkɔsi hwee.
Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
14 Biribiara a nʼani da so no nni ahoɔden; deɛ ɔde ne ho to soɔ yɛ ananse ntontan.
som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
15 Ɔtwere ne ntontan, nanso ɛtete; ɔsɔ mu denden nanso ɛnyɛ yie.
han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
16 Ɔte sɛ afifideɛ a wɔgugu so nsuo yie a ɛsi owia mu. Ɛtrɛtrɛ ne mman mu wɔ turo no so;
I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
17 Ne nhini nyini fa abotan ho, na ɛhwehwɛ ɛkwan kɔ aboɔ mu.
i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
18 Nanso sɛ wɔtu firi ne siberɛ a, saa beaeɛ no nnim no bio na ɛka sɛ, ‘Menhunuu wo da.’
men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
19 Ampa ara ne nkwa twam, na afifideɛ foforɔ nyini asase no so.
Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
20 “Ampa ara Onyankopɔn mpo onipa a ne ho nni asɛm na ɔnhyɛ amumuyɛfoɔ nsa mu dene.
Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
21 Ɔbɛma woasere bio, na wode ahosɛpɛ ateateam.
End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
22 Wɔde aniwuo bɛfira wɔn a wɔtan woɔ, na amumuyɛfoɔ ntomadan bɛsɛe.”
dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
