< Saame 89 >

1 Ko e Saame akonaki ʻa Itani ʻi he faʻahinga ʻo Esela. Te u hiva ʻaki ʻae ngaahi ʻaloʻofa ʻa Sihova ʻo taʻengata: te u fakaʻilo ʻaki hoku ngutu ʻa hoʻo moʻoni ki he toʻutangata kotoa pē.
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 He naʻaku pehē, “ʻE fokotuʻumaʻu pē ʻa e ʻaloʻofa ʻo taʻengata: ko hoʻo moʻoni te ke fakatuʻumaʻu ʻi he ngaahi langi.”
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 Kuo u fai ʻae fuakava mo ʻeku fili, kuo u fuakava ki heʻeku tamaioʻeiki ko Tevita.
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 “Te u fakatuʻumaʻu ho hako ʻo taʻengata, te u fokotuʻu ho puleʻanga ki he toʻutangata kotoa pē.” (Sila)
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 Pea ʻe fakamālō ʻe he ngaahi langi ki hoʻo ngaahi ngāue fakaofo, ʻE Sihova: mo hoʻo moʻoni foki ʻi he fakataha ʻoe kau māʻoniʻoni.
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 He ko hai ʻi he langi ʻe fakatatau ia kia Sihova? Ko hai ʻi he ngaahi foha ʻoe mālohi ʻe faʻa fakatatau kia Sihova?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 ‌ʻOku totonu ke manavahē lahi ki he ʻOtua ʻi he fakataha ʻoe kau māʻoniʻoni, pea ke fakaʻapaʻapa ʻakinautolu kotoa pē ʻoku tuʻu takatakai kiate ia.
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 ‌ʻE Sihova ko e ʻOtua ʻoe ngaahi kautau, ko hai ʻoku tatau mo koe ko Sihova māfimafi? Pea ko hoʻo moʻoni ʻoku kāpui koe.
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 ‌ʻOku ke puleʻi ʻae ngaue mālohi ʻoe tahi: ʻoka hou hono ngaahi peau, ʻoku ke fakatofukī ia.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Kuo ke fesiʻi ʻa Lehapi ke lailai, ʻo hangē ha taha kuo tāmateʻi; kuo fakahēʻi ho ngaahi fili ʻaki ho nima mālohi.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 ‌ʻOku ʻoʻou ʻae ngaahi langi, pea ʻoku ʻoʻou foki mo e fonua: ko māmani mo hono fonu ʻo ia kuo ke fakatuʻumaʻu ia.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 Kuo ke ngaohi ʻae potu tokelau mo e potu tonga: ko Tepoa mo Heamoni ʻe fiefia ʻi ho huafa.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 ‌ʻOku ʻiate koe ʻae nima māfimafi ʻoku mālohi ho nima, pea māʻolunga ho nima toʻomataʻu.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 Ko e angatonu mo e fakamaau ko e tuʻunga ia ʻo ho ʻafioʻanga: ʻe muʻomuʻa ʻi ho ʻao ʻae ʻaloʻofa mo e moʻoni.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 ‌ʻOku monūʻia ʻae kakai ʻoku nau ʻiloʻi ʻae ongoongo fakafiefia: tenau ʻaʻeva, ʻE Sihova, ʻi he maama ʻo ho fofonga.
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 Te nau fiefia ʻi ho huafa ʻi he ʻaho kotoa pē: pea ʻi hoʻo māʻoniʻoni ʻe hakeakiʻi ai ʻakinautolu.
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 He ko koe ko e vikivikiʻanga ʻo honau mālohi: pea ʻi hoʻo ʻofa ʻe hiki ai ki ʻolunga honau nifo.
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 He ko homau hūfanga ʻa Sihova; pea ko e tokotaha māʻoniʻoni ʻo ʻIsileli ko homau tuʻi.
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Pea naʻa ke toki folofola ʻi he meʻa ha mai ki hoʻo tokotaha māʻoniʻoni, ʻo pehē, “Kuo u hilifaki ʻae tokoni ki ha tokotaha ʻoku mālohi; kuo u fakahikihiki ʻae tokotaha kuo fili mei he kakai.
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 Kuo u ʻiloʻi ʻa Tevita ko ʻeku tamaioʻeiki; pea kuo u tākai ʻaki ia ʻa ʻeku lolo māʻoniʻoni:
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 ‌ʻE tuʻumaʻu hoku nima mo ia: ko hoku nima foki ʻe fakamālohiʻi ia.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 ‌ʻE ʻikai fai fakamālohi kiate ia ʻe he fili; pe fakamamahiʻi ia ʻe he foha ʻoe angakovi.
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 Pea te u taaʻi hifo hono ngaahi fili ʻi hono ʻao, pea tautea ʻakinautolu ʻoku fehiʻa kiate ia.
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 Ka ʻe ʻiate ia ʻa ʻeku moʻoni mo ʻeku ʻaloʻofa: pea ʻi hoku huafa ʻe hiki ki ʻolunga ai ʻa hono nifo.
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 Te u ʻai foki hono nima ki he tahi, mo hono nima toʻomataʻu ki he ngaahi vaitafe.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 ‌ʻE tangi ia kiate au, ‘Ko koe ko ʻeku Tamai, ko hoku ʻOtua, mo e maka ʻo hoku fakamoʻui.’
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Pea te u ngaohi foki ia ko hoku ʻuluaki foha, ʻe māʻolunga lahi ia ʻi he ngaahi tuʻi ʻo māmani.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 Te u tuku ʻeku ʻaloʻofa maʻana ʻo taʻengata, pea ʻe tuʻumaʻu ʻeku fuakava mo ia.
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 Te u ngaohi foki hono hako kenau tolonga ʻo taʻengata, mo hono nofoʻa ʻo hangē ko e ngaahi ʻaho ʻoe langi.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 “Kapau ʻe liʻaki ʻeku akonaki ʻe heʻene fānau, ʻo ʻikai ʻaʻeva ʻi heʻeku ngaahi fakamaau;
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 Kapau tenau maumauʻi ʻeku ngaahi tuʻutuʻuni, pea ʻikai tauhi ʻeku ngaahi fekau;
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 Pea te u toki ʻaʻahi ʻenau ngaahi talangataʻa ʻaki ʻae meʻa kini, mo ʻenau hia ʻaki ʻae ngaahi tā.
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 Ka ʻe ʻikai te u hiki ʻaupito ʻeku manavaʻofa ʻiate ia, pe tuku taʻehoko ʻa ʻeku moʻoni.
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 ‌ʻE ʻikai te u liʻaki ʻeku fuakava, pe fakakehe ʻae meʻa kuo ʻalu atu ʻi hoku loungutu.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 “Kuo u fuakava tuʻo taha ʻi heʻeku māʻoniʻoni ʻe ʻikai te u loi kia Tevita.
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 ‌ʻE tolonga ʻene fānau ʻo taʻengata, mo hono nofoʻa ʻo hangē ko e laʻā ʻi hoku ʻao.
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 ‌ʻE fakatuʻumaʻu ia ke taʻengata ʻo hangē ko e māhina, pea hangē ko e fakamoʻoni ʻi he langi.” (Sila)
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 Ka kuo liʻaki mo fākaliliʻa, mo ke houhau kiate ia naʻa ke pani.
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Kuo ke fakataʻeʻaongaʻi ʻae fuakava ʻa hoʻo tamaioʻeiki: kuo ke fakakoviʻi hono tatā ʻi hoʻo lī ia ki he kelekele.
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 Kuo ke maumauʻi hifo hono ngaahi ʻā kotoa pē; kuo ke fakaʻauha hono ngaahi potu mālohi.
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 Ko kinautolu kotoa pē ʻoku ʻalu ʻi he hala ʻoku nau kaihaʻa ʻiate ia: ko e manukiʻanga ia ʻo hono ngaahi kaungāʻapi.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Kuo ke hiki hake ʻae nima toʻomataʻu ʻo hono ngaahi fili; kuo ke fakafiefiaʻi ʻa hono ngaahi fili kotoa pē.
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Kuo ke liliu foki ʻae mata ʻo ʻene heletā, pea ʻe ʻikai te ke ngaohi ia ke tuʻu ʻi he tau.
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 Kuo ke fakaʻosi hono nāunau, pea lī hono nofoʻa ki he kelekele.
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 Kuo ke fakafuonounou ʻae ngaahi ʻaho ʻo ʻene talavou: kuo ke ʻufiʻufi ʻaki ia ʻae mā. (Sila)
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 ‌ʻE Sihova, ʻe fēfē hono fuoloa? Te ke fakafufū koe ʻo taʻengata? ʻE vela ho houhau ʻo hangē ko e afi?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Manatu ki hono fuonounou ʻo ʻeku moʻui: ko e hā kuo ke ngaohi ʻae kakai kotoa pē ke taʻeʻaonga?
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 Ko hai ʻae tangata ko ia ʻoku moʻui, pea ʻe ʻikai te ne mamata ki he mate? ʻE fakamoʻui ʻe ia ʻa hono laumālie mei he nima ʻoe faʻitoka? (Sila) (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 ‌ʻE ʻEiki, ko e fē hoʻo ngaahi ʻaloʻofa ʻi muʻa, ʻaia naʻa ke fuakava ʻaki kia Tevita ʻi hoʻo moʻoni?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Manatu, ʻE ʻEiki, ki he manukiʻi ʻo hoʻo kau tamaioʻeiki; mo ʻeku fua ʻi hoku fatafata ʻae manuki ʻae kakai mālohi kotoa pē;
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 ‌ʻAia kuo manuki ʻaki ʻe ho ngaahi fili, ʻE Sihova; ʻaia kuo nau manuki ʻaki ʻae ngaahi ʻaluʻanga ʻo ia kuo ke pani.
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Fakafetaʻi kia Sihova ʻo taʻengata. ʻEmeni, mo ʻEmeni.
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.

< Saame 89 >