< Psaltaren 34 >
1 En Psalm Davids, då han förvandlade sitt ansigte för Abimelech, den honom ifrå sig dref, och han gick sin väg. Jag vill lofva Herran i allom tid; hans lof skall alltid vara i minom mun.
Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.
2 Min själ skall berömma sig af Herranom, att de elände skola höra det, och glädja sig.
Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund;
3 Priser med mig Herran, och låter oss med hvarannan upphöja hans Namn.
min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.
4 Då jag sökte Herran, svarade han mig, och frälste mig utur all min fruktan.
Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!
5 De som uppå honom se, de varda upplyste, och deras ansigte varder icke till skam.
Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.
6 De denne elände ropade, hörde honom Herren; och halp honom utur all hans nöd.
Se hen til ham og straal af Glæde, eders Aasyn skal ikke beskæmmes.
7 Herrans Ängel lägrar sig omkring dem som frukta honom, och hjelper dem ut.
Her er en arm, der raabte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.
8 Smaker och ser, huru ljuflig Herren är; säll är den som tröster uppå honom.
HERRENS Engel slaar Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
9 Frukter Herran, I hans helige; ty de som frukta honom, de hafva ingen brist.
Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider paa ham!
10 De rike skola törstige vara och hungra; men de som Herran söka, hafva ingen brist på något godt.
Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.
11 Kommer hit, barn, hörer mig; jag vill lära eder Herrans fruktan.
Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.
12 Hvilken är den som ett godt lefvande begärar, och gerna goda dagar hade?
Kom hid, Børnlille, og hør paa mig, jeg vil lære jer HERRENS Frygt.
13 Bevara dina tungo för det ondt är, och dina läppar, att de intet bedägeri tala.
Om nogen attraar Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,
14 Låt af det onda, och gör det goda; sök friden, och far efter honom.
saa var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;
15 Herrans ögon se uppå de rättfärdiga, och hans öron på deras ropande.
hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.
16 Men Herrans ansigte står öfver dem som ondt göra, så att han utskrapar deras åminnelse af jordene.
paa retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Raab;
17 Då de rättfärdige ropa, så hörer Herren; och hjelper dem utur alla deras nöd.
Mod dem, der gør ondt, er HERRENS Aasyn for at slette deres Minde af Jorden;
18 Herren är hardt när dem som ett förbråkadt hjerta hafva; och hjelper dem som ett bedröfvadt mod hafva.
naar de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.
19 Den rättfärdige måste mycket lida; men Herren hjelper honom utu thy allo.
HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Aand er brudt.
20 Han bevarar honom all hans ben, att icke ett sönderbrutet varder.
Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;
21 Den ogudaktiga skall det onda dräpa; och de som hata den rättfärdiga, de skola brottslige varda.
han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.
22 Herren förlöser sina tjenares själar; och alle de som trösta på honom, skola icke varda brottslige.
Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige. HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider paa ham, skal bøde.