< Romanos 4 >

1 Entonces, ¿qué diremos que obtuvo Abraham, nuestro antepasado según [la ]naturaleza humana?
Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
2 Porque si Abraham fue declarado justo por [las ]obras, tiene de qué enaltecerse, pero no ante Dios.
Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
3 Pues, ¿qué dice la Escritura? Abraham creyó a Dios, y se le tomó en cuenta como justicia.
Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."
4 Al que trabaja, no se le cuenta el salario como gracia sino como deuda,
Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;
5 pero al que no trabaja, sino cree en el que declara justo al impío, su fe se le toma en cuenta como justicia.
den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
6 Como también David declara la inmensa felicidad del hombre al cual Dios atribuye [la ]justicia sin obras,
ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
7 cuando dice: Inmensamente felices son aquellos a quienes se les perdonan [las] iniquidades Y se les cubren los pecados.
"Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
8 Inmensamente feliz [el] varón de quien [el] Señor de ningún modo toma en cuenta [el] pecado.
salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."
9 ¿Esta inmensa felicidad es para [los ]circuncidados o también para [los ]no circuncidados? Porque decimos: A Abraham se [le] contó la fe como justicia.
Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
10 ¿Cuándo, pues, se le contó? ¿Cuándo estaba circuncidado o cuando no estaba circuncidado? No cuando estaba circuncidado, sino cuando no estaba circuncidado.
Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.
11 Recibió [la ]señal de [la ]circuncisión, [el] sello de la justicia de la fe que tuvo cuando no estaba circuncidado, para ser padre de todos los que creen que están circuncidados, aunque no están circuncidados, a fin de que se les tuviera en cuenta la fe como justicia.
Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
12 Es padre de los circuncidados, y no solo de los circuncidados, sino también de los que siguen las pisadas de la fe cuando nuestro antepasado Abraham no estaba circuncidado.
og Fader til omskårne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.
13 Pues la promesa dada a Abraham y a su descendencia de que [él] sería heredero del mundo, no se [dio] por medio de [la] Ley, sino por medio de [la] justicia de [la ]fe.
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
14 Porque si los de [la] Ley son herederos, la fe queda sin valor y la promesa anulada,
Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
15 pues la Ley produce [la ]ira [de Dios]. Pero donde no hay Ley, tampoco hay transgresión.
Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
16 Por eso la promesa es por [la] fe para que sea según [la] gracia, a fin de que sea firme para toda la [descendencia], no solo la que practica la Ley, sino también para la que practica [la] fe de Abraham, antepasado de todos nosotros.
Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
17 Como está escrito: Te puse como padre de muchos pueblos, delante de Dios. Creyó que Él da vida a [los] muertos y llama las cosas que no son como [las] que existen.
(som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
18 [Abraham] creyó en esperanza contra esperanza que sería [el] padre de muchos pueblos, según lo que se le dijo: Así será tu descendencia.
Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"
19 No se debilitó en la fe cuando consideró su cuerpo prácticamente muerto, pues tenía como 100 años y [consideró] muerta la matriz de Sara.
og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;
20 No vaciló ni fue incrédulo a la promesa de Dios, sino se fortaleció en la fe y dio gloria a Dios.
men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
21 Estaba plenamente convencido de que el que prometió también es poderoso para cumplirlo,
og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.
22 por lo cual [la fe] se le contó como justicia.
Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.
23 No solo por causa de [Abraham] está escrito que se le contó [como justicia],
Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
24 sino también por causa de nosotros, a quienes nos sería contada, a los que creemos en el que resucitó a Jesús nuestro Señor de entre [los] muertos,
men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
25 Quien se entregó por causa de nuestras transgresiones y fue resucitado a causa de nuestra justificación.
ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.

< Romanos 4 >