Proverbios 9
1 La sabiduría edificó su casa. Labró sus siete columnas.
Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
2 Degolló sus animales, Mezcló su vino, Sirvió su mesa,
hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
3 Y envió a sus criadas A pregonarlo desde las más altas cumbres de la ciudad:
hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
4 ¡El que sea simple, venga acá! Al falto de entendimiento le quiero hablar:
Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
5 ¡Vengan, coman de mis manjares, Y beban del vino que mezclé!
Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
6 ¡Dejen la necedad y vivan, Pongan sus pies en el camino del entendimiento!
Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
7 El que corrige al burlador se acarrea insultos. El que reprende al perverso se acarrea afrenta.
Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
8 No reprendas al burlador, no sea que te aborrezca. Reprende al sabio, y te amará.
Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
9 Da al sabio, y será aun más sabio. Enseña al justo, y aumentará su saber.
Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
10 El temor a Yavé es el principio de la sabiduría, Y el conocimiento del Santísimo es el entendimiento.
Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
11 Porque por mí se aumentarán tus días, Y años de vida se te añadirán.
Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
12 Si eres sabio, para ti mismo eres sabio, Y si eres burlador, solo tú llevarás el daño.
Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
13 La mujer necia es alborotadora. Es simple y nada sabe.
Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
14 Se sienta en la puerta de su casa, O en los lugares más altos de la ciudad
Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
15 Para llamar a los que pasan, A los que van directo por sus sendas:
for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
16 ¡Todos los ingenuos vengan acá! Y dice a los faltos de cordura:
hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
17 ¡El agua robada es dulce! ¡El pan comido en oculto es sabroso!
Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
