Proverbios 31

1 Palabras del rey Lemuel, La profecía que le enseñó su madre:

Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.

2 ¿Qué te diré, hijo mío? ¡Oh, hijo de mi vientre! ¿Qué te diré, hijo de mis votos?

Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!

3 No des tu fuerza a las mujeres, Ni tus caminos al que destruye a los reyes.

Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.

4 No es de reyes, oh Lemuel, Ni es de los reyes beber vino, Ni de los gobernantes el licor.

Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,

5 No sea que al beber, olviden lo que se decretó, Y perviertan el derecho de todos los afligidos.

at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.

6 Den el licor fuerte al desfallecido, Y el vino a los de ánimo amargado,

Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,

7 Para que beban y olviden su necesidad, Y ya no se acuerden de su miseria.

at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.

8 Abre tu boca a favor del mudo, Defiende la causa de todos los abandonados.

Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.

9 Abre tu boca, juzga con justicia Y defiende al pobre y al necesitado.

Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!

10 Mujer virtuosa, ¿quién la hallará? Porque su estima sobrepasa largamente a la de las piedras preciosas.

Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.

11 El corazón de su esposo está confiado en ella, Y no carecerá de ganancias.

Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.

12 Ella le dará bien y no mal Todos los días de su vida.

Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.

13 Busca la lana y el lino, Y diligentemente trabaja con sus manos.

Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.

14 Es como la nave del mercader, Que trae su pan desde lejos.

Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.

15 Se levanta cuando aún es noche, Da alimento a su familia, Y la porción asignada a sus criadas.

Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.

16 Evalúa un campo y lo compra, Y del fruto de sus manos planta una viña.

Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.

17 Ciñe con firmeza su cintura, Y esfuerza sus brazos.

Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.

18 Ve que sus negocios van bien. Su lámpara no se apaga de noche.

Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.

19 Aplica sus manos a la rueca, Y sus dedos manejan el huso.

Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.

20 Extiende su mano al pobre, Sí, alarga sus manos al necesitado.

Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.

21 No tiene temor por su familia a causa de la nieve, Porque toda su familia lleva ropas dobles de color escarlata.

Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.

22 Teje tapices para sí. De lino fino y púrpura es su vestido.

Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.

23 Su esposo es conocido en la puerta Cuando se sienta con los ancianos de la tierra.

Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.

24 [Ella] hace ropa de lino y la vende, Y provee cinturones al mercader.

Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.

25 Está vestida de fuerza y dignidad, Y sonríe ante el mañana.

Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.

26 Abre su boca con sabiduría, Y la ley de la clemencia está en su lengua.

Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.

27 Vigila la marcha de su casa, Y no come su pan de ociosidad.

Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.

28 Sus hijos crecen, y la consideran inmensamente feliz, Su esposo también la alaba y dice:

Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:

29 Muchas mujeres hicieron el bien, Pero tú las superaste a todas.

„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen”.

30 Engañosa es la gracia y vana la hermosura, La mujer que teme a Yavé será alabada.

Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.

31 ¡Denle del fruto de sus manos, Y que sus mismas obras la alaben en la puerta!

Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.