< Eclesiastés 7 >

1 Mejor es una buena fama Que un buen ungüento, Y mejor el día de la muerte Que el día del nacimiento.
Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;
2 Mejor es ir a la casa del luto Que a la casa del banquete, Porque aquello es el fin de todos los hombres. El que vive debe poner esto en su corazón.
bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte
3 Mejor la tristeza que la risa, Porque con la tristeza de rostro se enmienda el corazón.
Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.
4 El corazón de los sabios está en la casa del luto, Pero el corazón del necio está en la casa del placer.
De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.
5 Mejor es oír la reprensión del sabio Que el canto de los necios,
Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.
6 Porque como el estallido de los espinos bajo la olla, Así es la risa del necio. También esto es vanidad.
Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.
7 Porque la opresión perturba al sabio, Y el regalo corrompe el corazón.
Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.
8 Mejor es el fin de un asunto que su comienzo, Y mejor el paciente de espíritu que el altivo de espíritu.
En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.
9 No te apresures en tu alma a enojarte, Porque la ira reside en el seno de los necios.
Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.
10 Nunca digas: ¿Por qué los tiempos pasados fueron mejores que éstos? No es sabio que preguntes esto.
Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.
11 La sabiduría es buena con una heredad, Y aprovecha a los que ven el sol.
Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
12 Porque estar bajo la protección del conocimiento Es como estar bajo la protección del dinero. Pero la sabiduría aventaja En que da vida a los que la poseen.
thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.
13 Considera la obra de ʼElohim: ¿Quién podrá enderezar Lo que Él torció?
Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
14 El día del bien goza del bien. Y el día de la adversidad reflexiona: ʼElohim hizo tanto lo uno como la otra, Para que el hombre no descubra Lo que sucederá después de él.
Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.
15 Todo esto vi en los días de mi vanidad: Hay justo que perece por su justicia, Y hay impío que prospera en su impiedad.
Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.
16 No seas demasiado justo, Ni presumas ser muy sabio. ¿Por qué tienes que destruirte?
Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17 No seas demasiado impío Ni seas insensato. ¿Por qué morirás antes de tiempo?
Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?
18 Bueno es que agarres una cosa sin soltar la otra, Porque el que teme a ʼElohim Sale bien con ambas cosas.
Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.
19 La sabiduría fortalece al sabio Más que diez poderosos que estén en una ciudad.
Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.
20 Ciertamente no hay hombre justo en la tierra Que haga el bien y nunca peque.
Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.
21 Tampoco tomes en serio todo lo que se habla, Ni escuches a tu esclavo cuando te maldice,
Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;
22 Pues sabes muy bien que muchas veces tú mismo maldijiste a otros.
thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.
23 Todas estas cosas experimenté con sabiduría Y dije: Seré sabio. Pero eso estaba lejos de mí.
Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;
24 Lo que existe es remoto y muy profundo. ¿Quién lo podrá hallar?
Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?
25 Dirigí mi corazón al saber, A escudriñar y a buscar el conocimiento y la razón. Procuré conocer cuál es la peor insensatez: La necedad de la locura.
Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.
26 Y hallé más trágica que la muerte A la mujer cuyo corazón es trampa y red, Y sus manos, ligaduras. El que agrada a ʼElohim escapará de ella, Pero el pecador será atrapado por ella.
Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
27 Mira, dice el Predicador, Al sopesar las cosas una por una para hallar una razón,
Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.
28 Lo que aún busca mi alma sin encontrarlo: Hallé un hombre entre 1.000, Pero una mujer entre todas ellas no la encontré.
Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.
29 Solo esto hallé: Que ʼElohim hizo al hombre recto, Pero ellos buscaron muchas artimañas.
Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.

< Eclesiastés 7 >