Psalmi 138

1 Davidova. Slavil te bodem iz vsega srca svojega; v pričo oblastev bodem ti prepeval.

Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.

2 Priklanjal se bodem proti svetišču svetosti tvoje, in slavil ime tvoje, zavoljo milosti tvoje in zavoljo tvoje zvestobe; ker poveličuješ z vsem imenom svojim govor svoj.

Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.

3 Kateri dan sem vpil, tisti dan si me uslišal; storil si, da me je povzdignila v srci mojem moč.

Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

4 Slavili te bodo, Gospod, vsi kralji zemeljski, ko bodo slišali govor tvojih ust.

Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.

5 In peli bodo s potov Gospodovih, da je velika slava Gospodova.

Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.

6 Dasì je vzvišen Gospod, vendar gleda na nizkega; dasi visok, spoznava iz daljave.

Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det fjerne.

7 Ako hodim po sredi stiske, ohraniš me živega; v obraz sovražnikov mojih iztegneš roko svojo, in desnica tvoja me ohrani.

Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

8 Gospod naj doprinese zame; Gospod, milost tvoja je vekomaj; od rok svojih dél ne odjenjaj!

Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.