Job 24
1 Zakaj, videč, da časi niso skriti pred Vsemogočnim, tisti, ki ga ne poznajo, vidijo njegove dni?
Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
2 Nekateri odstranjujejo mejnike, na silo odvedejo trope in se hranijo z njimi.
De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
3 Odvedli so osla osirotelemu, vdovinega vola so vzeli za jamstvo.
faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
4 Pomoči potrebnega odvrnejo iz poti. Revni na zemlji se skupaj skrivajo.
de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.
5 Glej, kakor divji osli v puščavi gredo naprej k svojemu delu; ob zori se dvigajo za plenom. Divjina zanje in za njihove otroke obrodi hrano.
Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
6 Žanjejo vsak svoje žito na polju, in zbirajo trgatev zlobnih.
De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
7 Nagim povzročajo, da prenočujejo brez oblačil, da v mrazu nimajo nobenega pokrivala.
Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
8 Mokri so od nalivov z gora in se oklepajo skale v želji po zatočišču.
De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
9 Siroto trgajo od prsi in jemljejo jamstvo revnemu.
- Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
10 Povzročajo mu, da hodi nag, brez obleke in jemljejo snop pred lačnim,
Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
11 ki dela olje znotraj njihovih zidov in mendra njihove vinske stiskalnice in trpi žejo.
mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
12 Iz mesta stokajo ljudje in duša ranjenega vpije, vendar Bog nanje ne polaga nespametnosti.
De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
13 Oni so izmed tistih, ki se upirajo svetlobi. Ne poznajo njenih poti niti ne ostajajo na njenih stezah.
Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
14 Morilec vstaja s svetlobo, ubija uboge in pomoči potrebne in v noči je kakor tat.
Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
15 Tudi oko zakonolomca čaka na mrak, rekoč: ›Nobeno oko me ne bo videlo‹ in skriva svoj obraz.
Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
16 V temi kopljejo skozi hiše, ki so si jih označili podnevi; oni ne poznajo svetlobe.
I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
17 Kajti jutro jim je celo kakor senca smrti. Če jih kdo prepozna, so v strahotah smrtne sence.
For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.
18 Nagel je kakor vode. Njihov delež je preklet na zemlji. Ne gleda poti v vinograde.
Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet. (Sheol h7585)
20 Maternica ga bo pozabila, ličinka se bo medéno hranila na njem. Ne bo se ga več spominjalo in zlobnost bo zlomljena kakor drevo.
Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
21 Z jalovo, ki ne rojeva, postopa hudobno in ne dela dobrega vdovi.
Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
22 S svojo močjo priteguje tudi mogočne. On vstaja in noben človek ni prepričan v življenje.
dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
23 Čeprav mu je dano, da bi bil na varnem, kjer počiva, so vendar njegove oči na njihovih poteh.
han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
24 Povišani so za malo časa, toda izginejo in so ponižani. Vzeti so iz poti kakor vsi drugi in odsekani kakor vrhovi žitnega klasja.
Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
25 Če ne bi bilo to sedaj tako, kdo me bo naredil za lažnivca in moj govor naredil brez vrednosti?«
Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
