Job 21
1 Toda Job je odgovoril in rekel:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 »Marljivo prisluhnite mojemu govoru in to naj bodo vaše tolažbe.
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Pustite mi, da lahko govorim in potem, ko bom govoril, zasmehujte.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
4 Kar se mene tiče ali je moja pritožba proti človeku? In če bi bilo tako, zakaj naj potem moj duh ne bi bil nemiren?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
5 Poglejte me in bodite osupli in svojo roko položite na svoja usta.
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
6 Celo kadar se spomnim, sem prestrašen in trepetanje se oprijemlje mojega mesa.
Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
7 Zakaj zlobni živijo, postanejo stari in so mogočni v moči?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Njihovo seme je z njimi utrjeno v njihovem pogledu in njihovo potomstvo pred njihovimi očmi.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 Njihove hiše so varne pred strahom niti nad njimi ni Božje palice.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 Njihov bik plodi in ne odpove; njihova krava povrže in ne zavrže svojega teleta.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 Svoje malčke pošiljajo kakor trop in njihovi otroci plešejo.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 Vzamejo tamburin in harfo in se veselijo ob zvoku piščali.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 Zato Bogu rečejo: ›Odidi od nas, kajti mi ne želimo spoznanja tvojih poti.
skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 Kaj je Vsemogočni, da bi mu služili? In kakšno korist bi imeli, če molimo k njemu?‹
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
16 Glej, njihovo dobro ni v njihovi roki; nasvet zlobnega je daleč od mene.
Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
17 Kako pogosto je sveča zlobnih ugasnjena! In kako pogosto nanje prihaja njihovo uničenje! Bog v svoji jezi deli bridkosti.
Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 So kakor strnišče pred vetrom in kakor pleve, ki jih vihar odnaša proč.
så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 Bog kopiči njegovo krivičnost za njegove otroke. Nagrajuje ga in on bo to vedel.
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
20 Njegove oči bodo videle njegovo uničenje in pil bo od besa Vsemogočnega.
lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 Kajti kakšen užitek ima on v njegovi hiši za njim, ko je število njegovih mesecev na sredi prekinjeno?
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
22 Mar bo kdorkoli Boga učil spoznanja? Ker on sodi tiste, ki so visoko.
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 Nekdo umre v svoji polni moči, v celoti spokojen in tiho.
En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
24 Njegove prsi so polne mleka in njegove kosti so navlažene z mozgom.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Drugi pa umira v grenkobi svoje duše in nikoli ne jé z užitkom.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Podobno se bodo ulegli v prah in ličinke jih bodo pokrile.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 Glej, poznam vaše misli in naklepe, ki ste jih krivično domišljali zoper mene.
Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 Kajti pravite: »Kje je prinčeva hiša? Kje so bivališča zlobnih?
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
29 Mar jih niste prosili, da gredo po poti? Ali poznate njihove simbole,
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 da je zlobni prihranjen za dan uničenja? Privedeni bodo k dnevu besa.
Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
31 Kdo bo njegovo pot oznanil njegovemu obrazu? Kdo mu bo poplačal, kar je storil?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Vendar bo priveden h grobu in ostal bo v gomili.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Grude iz doline mu bodo sladke in vsak človek bo priveden za njim, kakor so tam brezštevilni pred njim.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 Kako me potem zaman tolažite, glede na to, da v vaših odgovorih ostaja neresnica?«
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
