Псалтирь 62
1 В конец, о Идифуме, псалом Давиду. Не Богу ли повинется душа моя? От Того бо спасение мое.
(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
2 Ибо Той Бог мой и спас мой, заступник мой: не подвижуся наипаче.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
3 Доколе належите на человека? Убиваете вси вы, яко стене преклонене и оплоту возриновену.
Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
4 Обаче цену мою совещаша отринути, текоша в жажди: усты своими благословляху, и сердцем своим кленяху.
Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
5 Обаче Богови повинися, душе моя: яко от Того терпение мое.
Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
6 Ибо Той Бог мой и спас мой, заступник мой: не преселюся.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
7 О Бозе спасение мое и слава моя: Бог помощи моея, и упование мое на Бога.
Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
8 Уповайте на Него, весь сонм людий: излияйте пред Ним сердца ваша, яко Бог помощник наш.
stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
9 Обаче суетни сынове человечестии, лживи сынове человечестии в мерилех еже неправдовати: тии от суеты вкупе.
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
10 Не уповайте на неправду, и на восхищение не желайте: богатство аще течет, не прилагайте сердца.
Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
11 Единою глагола Бог, двоя сия слышах, зане держава Божия,
Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
12 и Твоя, Господи, милость: яко Ты воздаси комуждо по делом его.
Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
