Mapisarema 90
1 Munyengetero waMozisi munhu waMwari. Jehovha, imi makava ugaro hwedu kuzvizvarwa zvose.
En bønn av Moses, den Guds mann. Herre! Du har vært oss en bolig fra slekt til slekt.
2 Makomo asati azvarwa uye musati mabudisa nyika nepasi rose, kubva pakusingaperi kusvikira pakusingaperi muri Mwari.
Før fjellene blev til, og du skapte jorden og jorderike, ja fra evighet til evighet er du, Gud.
3 Munodzosera vanhu kuguruva zvakare, muchiti, “Dzokerai kuguruva, imi vanakomana vavanhu.”
Du byder mennesket vende tilbake til støv og sier: Vend tilbake, I menneskebarn!
4 Nokuti pamberi penyu makore chiuru akangofanana nezuva richangopfuura, kana senguva yokurinda usiku.
For tusen år er i dine øine som den dag igår når den farer bort, som en vakt om natten.
5 Munokukura vanhu pakuvata kworufu; vakaita sebundo idzva ramangwanani,
Du skyller dem bort, de blir som en søvn. Om morgenen er de som det groende gress;
6 kunyange richimera riri idzva mangwanani, nenguva yamadekwana rinenge raoma uye rasvava.
om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen visner det og blir tørt.
7 Tapera nokutsamwa kwenyu uye tinovhundutswa nehasha dzenyu.
For vi har gått til grunne ved din vrede, og ved din harme er vi faret bort med forferdelse.
8 Makaisa zvakaipa zvedu pamberi penyu, makaisa zvivi zvedu zvakavanzika muchiedza chokuvapo kwenyu.
Du har satt våre misgjerninger for dine øine, vår skjulte synd for ditt åsyns lys.
9 Mazuva edu ose anopfuura napasi pehasha dzenyu; tinopedza makore edu nokuchema.
For alle våre dager er bortflyktet i din vrede; vi har levd våre år til ende som et sukk.
10 Uwandu hwamazuva edu hunosvika makore makumi manomwe, kana makumi masere, kana tiine simba; kunyange zvakadaro uwandu hwawo hunongova nhamo nokusuwa, nokuti anokurumidza kupfuura, uye isu tobhururuka toenda.
Vårt livs tid, den er sytti år og, når der er megen styrke, åtti år, og dets herlighet er møie og tomhet; for hastig blev vi drevet fremad, og vi fløi avsted.
11 Ndianiko anoziva simba rokutsamwa kwenyu? Nokuti hasha dzenyu dzakakura sokutyiwa kwakakufanirai imi.
Hvem kjenner din vredes styrke og din harme, således som frykten for dig krever?
12 Tidzidzisei kuverenga mazuva edu zvakanaka, kuti tiwane mwoyo wouchenjeri.
Lær oss å telle våre dager, at vi kan få visdom i hjertet!
13 Dzokai, imi Jehovha! Zvichadaro kusvikira riniko? Ivai netsitsi pamusoro pavaranda venyu.
Vend om, Herre! Hvor lenge? Ha medynk med dine tjenere!
14 Tigutsei mangwanani norudo rwenyu rusingaperi, kuti tigoimba nomufaro tigofara mazuva edu ose.
Mett oss, når morgenen kommer, med din miskunnhet, så vil vi juble og være glade alle våre dager!
15 Tifadzei zvinoenzana namazuva amakatitambudza, samakore mazhinji atakaona nhamo.
Gled oss så mange dager som du har plaget oss, så mange år som vi har sett ulykke!
16 Mabasa enyu ngaaratidzwe kuvaranda venyu, nokubwinya kwenyu kuvana vavo.
La din gjerning åpenbares for dine tjenere og din herlighet over deres barn!
17 Nyasha dzaIshe Mwari wedu ngadzive pamusoro pedu; tisimbisirei mabasa amaoko edu, hongu, simbisai basa ramaoko edu.
Og Herrens, vår Guds liflighet være over oss, og våre henders gjerning fremme du for oss, ja, våre henders gjerning, den fremme du!
