Mapisarema 49

1 Kumutungamiri wokuimba, waVanakomana vaKora. Pisarema. Inzwai izvi, imi vanhu mose; teererai imi mose mugere panyika,

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

2 vapasi navapamusoro, vapfumi navarombo pamwe chete.

baade høj og lav, baade rig og fattig!

3 Muromo wangu uchataura nouchenjeri; kutaura kunobva pamwoyo wangu kuchapa kunzwisisa.

Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

4 Ndicharerekera nzeve yangu kuchirahwe; nembira ndichadudzira shoko rangu rakavanzika.

jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.

5 Ndinotyireiko kana mazuva akaipa achiuya, kana vanyengeri vakaipa vandikomberedza,

Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

6 vaya vanovimba nepfuma yavo vanozvikudza nepfuma yavo zhinji?

de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?

7 Hakuna munhu angadzikinura upenyu hwomumwe kana kupa Mwari rudzikinuro rwake,

Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum

8 rudzikinuro rwoupenyu runokosha, hakuna muripo unoringana nahwo,

— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live

9 kuti ararame nokusingaperi uye kuti asaona kuora.

og aldrig faa Graven at se;

10 Nokuti vose vanogona kuona kuti vanhu vakachenjera vanofa; mapenzi navasina pfungwa zvimwe chetezvo vanofa, uye vanosiyira vamwe pfuma yavo.

nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,

11 Marinda avo achagara ari dzimba dzavo nokusingaperi, nougaro hwavo kusvikira kuzvizvarwa zvisingaperi, kunyange vakanga vakapa nyika mazita avo.

deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

12 Asi munhu, kunyange ane pfuma yake, haagari; akafanana nemhuka dzinofa.

Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.

13 Ndiwo magumo aivavo vanovimba nezvavanoita, namagumo avateveri vavo, vanotenda zvavanotaura. Sera

Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)

14 Samakwai vakatarirwa kuenda kuguva, uye rufu ruchavadya. Vakarurama vachavatonga mangwanani; chimiro chavo chichaora murinda, kure nedzimba dzavo dzoumambo. (Sheol h7585)

I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)

15 Asi Mwari achadzikinura upenyu hwangu kubva muguva, zvirokwazvo achanditora iye. Sera (Sheol h7585)

Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)

16 Usanyanya kutya kana munhu apfuma, kana kubwinya kweimba yake kwawedzerwa;

Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;

17 nokuti haana chaachatora paanofa; kubwinya kwake hakungaburukiri naye murinda.

thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

18 Kunyange paairarama aizviti akaropafadzwa, uye vanhu vachirumbidza munhu paanobudirira,

Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —

19 achabatana norudzi rwamadzibaba ake, vasingazoonizve chiedza choupenyu.

han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.

20 Munhu ane pfuma zhinji asinganzwisisi akaita semhuka dzinofa.

Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.