Jobho 28
1 “Mugodhi wesirivha uripo, nenzvimbo inonatswa goridhe.
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
2 Simbi inocherwa pasi, uye ndarira inonyautswa ichibva pamhangura.
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3 Munhu anoita kuti rima ripere; anotsvakisisa kusvikira kumucheto chaiko, mhangura iri murima rakasviba kwazvo.
Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4 Anovhura mugodhi kure nokunogara vanhu, kunzvimbo dzakakanganikwa norutsoka rwomunhu; kure navanhu anorezuka ndokuzeya uku nokuku.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5 Iyo nyika, zvokudya zvichibva mairi, inoshandurwa nechapasi seinoshandurwa nemoto,
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6 safire inobva mumatombo ayo, uye guruva rayo rine upfu hwegoridhe,
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7 Hakuna gondo rinoziva nzira iyo yakavanzika, hakuna ziso rorukodzi rakaiona.
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8 Mhuka dzinozvikudza hadziisi rutsokapo, uye hakuna shumba inofambapo.
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9 Ruoko rwomunhu runorova dombo romusarasara uye ronoisa midzi yamakomo pachena.
Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
10 Anochera mugero nomumatombo; meso ake anoona pfuma yawo yose.
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11 Anotsvakisisa panotangira nzizi uye anobudisa zvinhu zvakavanzika pachena.
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12 “Asi uchenjeri hungawanikwepiko? Kunzwisisa kunogarepiko?
Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13 Munhu haanzwisisi kukosha kwahwo; hahungawanikwi munyika yavapenyu.
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14 Pakadzika panoti, ‘Hahuzi mandiri.’ Gungwa rinoti, ‘Hahuzi pandiri.’
Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
15 Hahungatengwi negoridhe yakaisvonaka, uye mutengo wahwo haungayerwi nesirivha.
Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16 Hahungatengwi negoridhe reOfiri, namatombo anokosha eonikisi kana esafire.
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17 Hahungaenzaniswi negoridhe kana kristari, uye hahungatsinhaniswi nezvishongo zvegoridhe.
Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
18 Korari nejasipa hazvingatongorehwi; mutengo wouchenjeri unokunda maparera.
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19 Topazi yeEtiopia haingaenzaniswi nahwo; hahungatongotengwi negoridhe rakaisvonaka.
Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20 “Zvino uchenjeri hunobvepiko? Kunzwisisa kunogarepiko?
Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21 Kwakavanzirwa meso ezvipenyu zvose, zvakavigwa kunyange kushiri dzedenga.
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22 Kuparadza noRufu zvinoti, ‘Runyerekupe rwahwo chete ndirwo rwakasvika munzeve dzedu.’
Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
23 Mwari oga ndiye anonzwisisa nzira inoenda kwahuri, uye ndiye oga anoziva kwahunogara,
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24 nokuti anoona magumo enyika, uye anoona zvinhu zvose zviri pasi pamatenga.
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25 Paakasimbisa simba remhepo uye akayera mvura,
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
26 paakaita chirevo chemvura negwara rokutinhira wemheni,
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27 ipapo akatarira kuuchenjeri akahunzvera; akahusimbisa uye akahuedza.
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28 Zvino akati kumunhu, ‘Kutya Ishe, ndihwo uchenjeri, uye kusiya zvakaipa ndiko kunzwisisa.’”
Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
