< Псалми 28 >
1 К Теби, Господе, вичем; граде мој, немој ми ћутати, да не бих, ако заћутиш, био као они који одлазе у гроб.
Av David. Til dig, Herre, roper jeg. Min klippe, vær ikke døv imot mig, forat jeg ikke, om du tier til mig, skal bli lik dem som farer ned i graven!
2 Чуј молитвени глас мој, кад вапим к Теби, кад дижем руке своје к светој цркви Твојој.
Hør mine inderlige bønners røst, når jeg roper til dig, når jeg opløfter mine hender til ditt hellige kor!
3 Немој ме захватити с грешницима, и с онима који чине неправду, који с ближњима својим мирно говоре, а у срцу им је зло.
Riv mig ikke bort med de ugudelige og med dem som gjør urett, som taler fred med sin næste, enda der er ondt i deres hjerte!
4 Подај им, Господе, по делима њиховим, по злом поступању њиховом; по делима руку њихових подај им, подај им шта су заслужили.
Gi dem efter deres gjerning og efter deres onde adferd! Gi dem efter deres henders gjerning, gjengjeld dem hvad de har gjort!
5 Јер не пазе на дела Господња, и на дела руку Његових. Да их разори и не сазида.
For de akter ikke på hvad Herren gjør, eller på hans henders gjerning; han skal nedbryte dem og ikke opbygge dem.
6 Да је благословен Господ, јер услиши глас мољења мог!
Lovet være Herren, fordi han har hørt mine inderlige bønners røst!
7 Господ је крепост моја и штит мој; у Њега се поузда срце моје, и Он ми поможе. Зато се весели срце моје, и песмом својом славим Га.
Herren er min styrke og mitt skjold; til ham har mitt hjerte satt sin lit, og jeg blir hjulpet; derfor fryder mitt hjerte sig, og jeg vil prise ham med min sang.
8 Господ је крепост народа свог, и обрана која спасава помазаника Његовог.
Herren er deres styrke, og han er et frelsens vern for sin salvede.
9 Спаси народ свој, благослови достојање своје; спаси их и уздижи их довека.
Frels ditt folk og velsign din arv, og fø dem og bær dem til evig tid!